Christen blev gift med Inger Christensdatter Hagel i apr. 1737. Inger (datter af Christen Christensen Hagel og Dorthe Iversdatter) blev født i 1703; blev døbt den 25 mar. 1703; døde i 1761 i Nedergaard, Kåstrup Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt; blev begravet den 10 jun. 1761 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Var Møller først i Østermølle og senere i Vintersmølle (ligger ved Thisted).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

I 1787 er han gårdbeboer i Hillerslev Sogn. Efter konene død flytter han til Momtoft i Sennels Sogn, som hans nevø ejer, her bor han til han dør.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ane Laursdatter. Ane blev født i 1730; døde i okt. 1810 i Hillerslev, Hillerslev, Thisted, Denmark; blev begravet den 16 okt. 1810 i Hillerslev, Hillerslev, Thisted, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christen blev gift med Maren Thomasdatter den 28 okt. 1761 i Thisted, Hundborg, Thisted, Denmark. Maren (datter af Thomas Jespersen og Dorthe Thomasdatter) blev født i 1734 i Thisted, Hundborg, Thisted, Denmark; blev døbt den 3 jan. 1734 i Tilsted, Hundborg, Thisted, Denmark; døde i apr. 1792 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark; blev begravet den 17 apr. 1792 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Var Skudehandler og sejlede paa Limfjorden.

Familie/Ægtefælle/Partner: Bertel Jepsen. Bertel blev født cirka 1759; døde efter 1834. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Køber Momtoft i 1805, sammen med broderen Thomas.
Ligtale, holden paa "Momtofte" den 31. August 1833.
Det er nu efter Naturens Orden, at en Søn stilles ved sin afdøde Faders Kiste, det er Hjertets og Naturens stærke Stemmer, der og faar ham til at tale til hans Minde. Men
dog venter ingen i denne Forsamling, at jeg af overdreven Omhu for den kære Afdødes Eftermæle skulde staa som en løgnagtig Smigrer paa dette for mit Hjerte saa betydningsfulde Sted. Ogsaa her skal den Tunge, som tidligere indviedes til Sandhedens Tjeneste, blive sit Løfte tro, og ikke engang barnlig Kærligheds stærke Følelser skal i disse hellige øjeblikke ka lde den fra sit Maal. Du selv, forklarede Fader, hvis mangeaarige Sorger og Smerter nu endelig i denne sidste snævre Bolig har fundet
Hvile, du selv vil ikke fordre andet af din Søn, end at han med sanddru Stemme skildrer dig for dine efterladte Venner, saaledes som du var, og at han ved at udtale sin Sjæls Følelser bliver en Tolk for det, der i disse øjeblikke rører sig i alles Hjerter. Saa tillades mig da, elskede Broder og Søster, at jeg fremdrager for eders Minde, hvad vi tabte i ham, som vi alle elskede og ærede som den gode Fader. Forunder mig eders Opmærksomhed, dybt sørgende Venner, medens jeg samler i et levende Billede de udmærkede Træk hos ham, hvem I i Livet glædede med eders Venskab, og som I i Døden skulde hædre med
eders Agtelse. Jeg ser ham end i Manddommens og i Kraftens stærke Alder som den, der forenede med de gamle Tiders uskrømtede Gudsfrygt den nyere Tids rastløse Stræben. Det var disse Dage af hans Liv, der var helligede til den mest utrættelige Virksomhed til Held for dem, som ved Naturens og Hjertets Baand var forenede med ham. Intet Arbejde var ham for tungt, ingen Møje for besværlig, naar den sigtede til at fremme dette øjemed.
Dagene blev ham for korte, og Nattens Stjerner lyste ikke saa sjelden paa de Veje, der førte ham fremad mod sit Maal. Han var en virksom Mand, han var en stræbsom
Borger saaledes som faa, og Gud velsignede til en Tid denne Stræben. Det lykkedes ham at vinde Velstand og Agtelse, saa hans Navn nævnedes med Glæde vidt og bredt i de Kredse, hvori han virkede. Dog under al den travle Færd, under denne idelige Fraværelse fra Hjemmet, glemte han aldrig de hellige Pligter, der hviler paa den redelige Ægtemand og Fader. I en lang Række af Aar levede han i et lykkeligt Ægteskab med min nu forklarede Moder, og enhver, der saa hans uforstilte Smerter ved hendes Bortgang, dette dybe Saar, som ingen Tid var i Stand til at læge ved hendes Død, for ham behøver jeg
ikke at tolke hans Værd som kærlig og trofast Ægtemage.
Som Opdrager for sine mange Børn opfyldte han endelig den samvittighedsfulde Faders Pligter. Ogsaa her forenede han de gamle Tiders alvorlige Stræben med et sandt Faderhjerte for sine Børn. Og den blandt dem alle, der nød det mest levende Bevis paa hans Faders Omhu, skylder her med et taknemligt Hjerte at bevidne, at Smerten over
endnu ikke at kunne udrette mere tidt har aftvunget det nu i Døden lukkede øje en hellig Vemodstaare. Hvad Frugt han havde af denne sin Omhu, hvad Løn han nød for Opfyldelsen af denne Pligt, det maa jeg overlade andre at bedømme. Han selv var tilfreds med sin Lykke som Fader, og den Pleje og Omhu, der i hans langvarige Svaghed
vistes ham af hans tilstedeværende Børn, den vilde vanskelig været givet ham af nogen anden med lige Omhu og lige Kærlighed.
Men ak, ogsaa han maatte prøve de menneskelige Tings Ustadighed, ogsaa han maatte sande, at alt er idel Forfængelighed under Solen; de vare tunge og frygtelige, de Slag, som Tider og Tidsomstændighederne næsten lige oven paa hinanden bragte hans Velstands og hans Lykkes skønne Bygning, og det var nærved, at den ellers saa stærke Mand maatte bukke under for de gentagne Stød.
Det var saa langt fra hans Tænkemaade at vilde unddrage sig sit Fald ved en Fremgangsmaade, som han maatte kalde uredelig; han vilde heller kæmpe som en Mand mod Skæbnens Bølger end han vilde fejgt unddrage sig sin tunge Kamp. Og det lykkedes ham, hvad der vel kun lykkedes faa i hans Stilling, ved Standhaftighed og usvækket Virksomhed at undgaa det truende Uvejr og at finde en rolig Havn for sit Livs Aften paa det Sted, der havde skuet hans Kamp, der havde været Vidne til hans Sejr.
Men denne Kamp havde medtaget hans bedste Kraft, den havde brudt hans Styrke. Han var at ligne ved Skibet, der med forrevne Sejl og sønderslagne Planker vel har vundet Havn uden at synke paa det oprørte Hav, men som ogsaa nu er aldeles uduelig til at færdes mere paa de Bølger, hvis Stolthed det fordum var. Med sine udvortes Stød forenedes nu indvortes Saar, som ingen Læge var istand til at helbrede. Han mistede uformodentlig og ved en altfor tidlig Død den, der havde været ham en saa udmærket trofast Ledsagerinde paa Livets Vej, et Saar, der blødte indtil det nu ved Genforeningen med den uforglemmelige er bleven stillet. Hende kunde han aldrig glemme, og hun fortjente som faa at mindes bestandigt.
Fra den Tid var den stærke Mand forvandlet til en kraft løs Olding, den bedste Støtte var reven fra hans Side, og han var fra den Tid at ligne ved en faldefærdig Bygning, der
kun venter det første alvorlige Vindstød for at synke aldeles i Gruset. Nu tilbragte han sine sidste Dage paa et smerteligt Sygeleje, og han, der tilforn næppe kendte Svaghed af Navn, han var nu bleven et Billede paa, hvad selv den stærkeste kan blive til, naar Herren i sin Visdom finder det for godt at røre ham med sin mindste Finger.
Dog Herren være lovet, han slaar de menneskelige Hjerter de dybe Saar, han har ogsaa Visdom og Kraft nok til at læge dem. Medens Byrden var paa det tungeste nu, bød
den evige Gud, at den skulde lettes af de trætte Skuldre.
Det Liv, der før havde været saa rig paa Glæder for ham selv, og saa fuld af Velsignelse for hans Familie, det var nu bleven baade ham og andre til en smertelig Byrde; det Hus, som før havde været Glædens og Munterhedens Hjem, det genlød nu om Dagen af høje Smertens Klager og om Natten af bange Vemodssukke. Men da skuede Gud i Naade ned til sin af Livets Møje trætte Tjener og løste det Baand, der endnu bandt Aanden til det affældige og for Graven modne Legeme. Ej nærmede Døden sig hans Leje i nogen rædsom Skikkelse, men som en venlig Engel inddyssede den hans Aand i en stille Slummer, under hvilken den usynligen for det ydre øje hævede sig til Genforeningen med den forudgangne aldrig glemte Sjæl. Ja, nu har du udstridt din Kamp her paa Jorden, nu har du vunden den Sejr, hvorfor vi alle kæmpe, nu har du naaet det Maal, hvortil vi alle
stunde; snart favner Graven i sin stille Fred det afsjælede Legeme, medens din Aand færdes hisset i de lysere Boliger i en bedre Salighed, end den Jorden kunde skænke
dig. Bag Fredens Palmer har du alt genfundet hende, hvis forklarede øje saa dine Smerter her paa Jorden, og velsignede skue I begge ned paa eders taknemlige Børn, paa eders her forsamlede Venner. Holder Maade med eders Bedrøvelse, kære Broder og Søster; hvad vi har tabt, det har hun vunden i den salige Mand. Aftørrer eders Taarer, I, der plejede ham i hans langvarige Sygdom og som tillukkede hans øje i den evige Søvn; jeg ved, I plejede ham med kærlig Omhu. Men jeg ved ogsaa, at han nu nyder bedre Hvile end den, som eders Haand var i Stand til at berede ham, at han modtager en højere Vederkvægelse end den, selv eders Kærlighed var i Stand til at bringe ham. Modtager min og de øvrige Søskendes Tak for eders udholdende, utrættelige Omhu og Kærlighed for den dyrebare Fader, for de mange søvnløse Nætter, I tilbragte ved hans Leje, for de mange ængstelige Timer, I sade ved hans Seng. Nu trænger han ikke mere til eders Hjælp, nu behøver han ikke længere den ledsagende Haand, mens hans Aand vil i Fremtids Dage skue glad ned
til eders Lykke, og han, der selv er Kærlighed, vil skænke eder alle barnlig Kærligheds hellige Løn. Og nu dyrebare Fader, hvil i Fred. Dit Minde være helliget iblandt os, og
din Sjæl vederkvæger Herren i sin Himmel. Amen.
Køber Momtoft i 1805, sammen med broderen Thomas.
Ligtale, holden paa "Momtofte" den 31. August 1833.
Det er nu efter Naturens Orden, at en Søn stilles ved sin afdøde Faders Kiste, det er Hjertets og Naturens stærke Stemmer, der og faar ham til at tale til hans Minde. Men
dog venter ingen i denne Forsamling, at jeg af overdreven Omhu for den kære Afdødes Eftermæle skulde staa som en løgnagtig Smigrer paa dette for mit Hjerte saa betydningsfulde Sted. Ogsaa her skal den Tunge, som tidligere indviedes til Sandhedens Tjeneste, blive sit Løfte tro, og ikke engang barnlig Kærligheds stærke Følelser skal i disse hellige øjeblikke ka lde den fra sit Maal. Du selv, forklarede Fader, hvis mangeaarige Sorger og Smerter nu endelig i denne sidste snævre Bolig har fundet
Hvile, du selv vil ikke fordre andet af din Søn, end at han med sanddru Stemme skildrer dig for dine efterladte Venner, saaledes som du var, og at han ved at udtale sin Sjæls Følelser bliver en Tolk for det, der i disse øjeblikke rører sig i alles Hjerter. Saa tillades mig da, elskede Broder og Søster, at jeg fremdrager for eders Minde, hvad vi tabte i ham, som vi alle elskede og ærede som den gode Fader. Forunder mig eders Opmærksomhed, dybt sørgende Venner, medens jeg samler i et levende Billede de udmærkede Træk hos ham, hvem I i Livet glædede med eders Venskab, og som I i Døden skulde hædre med
eders Agtelse. Jeg ser ham end i Manddommens og i Kraftens stærke Alder som den, der forenede med de gamle Tiders uskrømtede Gudsfrygt den nyere Tids rastløse Stræben. Det var disse Dage af hans Liv, der var helligede til den mest utrættelige Virksomhed til Held for dem, som ved Naturens og Hjertets Baand var forenede med ham. Intet Arbejde var ham for tungt, ingen Møje for besværlig, naar den sigtede til at fremme dette øjemed.
Dagene blev ham for korte, og Nattens Stjerner lyste ikke saa sjelden paa de Veje, der førte ham fremad mod sit Maal. Han var en virksom Mand, han var en stræbsom
Borger saaledes som faa, og Gud velsignede til en Tid denne Stræben. Det lykkedes ham at vinde Velstand og Agtelse, saa hans Navn nævnedes med Glæde vidt og bredt i de Kredse, hvori han virkede. Dog under al den travle Færd, under denne idelige Fraværelse fra Hjemmet, glemte han aldrig de hellige Pligter, der hviler paa den redelige Ægtemand og Fader. I en lang Række af Aar levede han i et lykkeligt Ægteskab med min nu forklarede Moder, og enhver, der saa hans uforstilte Smerter ved hendes Bortgang, dette dybe Saar, som ingen Tid var i Stand til at læge ved hendes Død, for ham behøver jeg
ikke at tolke hans Værd som kærlig og trofast Ægtemage.
Som Opdrager for sine mange Børn opfyldte han endelig den samvittighedsfulde Faders Pligter. Ogsaa her forenede han de gamle Tiders alvorlige Stræben med et sandt Faderhjerte for sine Børn. Og den blandt dem alle, der nød det mest levende Bevis paa hans Faders Omhu, skylder her med et taknemligt Hjerte at bevidne, at Smerten over
endnu ikke at kunne udrette mere tidt har aftvunget det nu i Døden lukkede øje en hellig Vemodstaare. Hvad Frugt han havde af denne sin Omhu, hvad Løn han nød for Opfyldelsen af denne Pligt, det maa jeg overlade andre at bedømme. Han selv var tilfreds med sin Lykke som Fader, og den Pleje og Omhu, der i hans langvarige Svaghed
vistes ham af hans tilstedeværende Børn, den vilde vanskelig været givet ham af nogen anden med lige Omhu og lige Kærlighed.
Men ak, ogsaa han maatte prøve de menneskelige Tings Ustadighed, ogsaa han maatte sande, at alt er idel Forfængelighed under Solen; de vare tunge og frygtelige, de Slag, som Tider og Tidsomstændighederne næsten lige oven paa hinanden bragte hans Velstands og hans Lykkes skønne Bygning, og det var nærved, at den ellers saa stærke Mand maatte bukke under for de gentagne Stød.
Det var saa langt fra hans Tænkemaade at vilde unddrage sig sit Fald ved en Fremgangsmaade, som han maatte kalde uredelig; han vilde heller kæmpe som en Mand mod Skæbnens Bølger end han vilde fejgt unddrage sig sin tunge Kamp. Og det lykkedes ham, hvad der vel kun lykkedes faa i hans Stilling, ved Standhaftighed og usvækket Virksomhed at undgaa det truende Uvejr og at finde en rolig Havn for sit Livs Aften paa det Sted, der havde skuet hans Kamp, der havde været Vidne til hans Sejr.
Men denne Kamp havde medtaget hans bedste Kraft, den havde brudt hans Styrke. Han var at ligne ved Skibet, der med forrevne Sejl og sønderslagne Planker vel har vundet Havn uden at synke paa det oprørte Hav, men som ogsaa nu er aldeles uduelig til at færdes mere paa de Bølger, hvis Stolthed det fordum var. Med sine udvortes Stød forenedes nu indvortes Saar, som ingen Læge var istand til at helbrede. Han mistede uformodentlig og ved en altfor tidlig Død den, der havde været ham en saa udmærket trofast Ledsagerinde paa Livets Vej, et Saar, der blødte indtil det nu ved Genforeningen med den uforglemmelige er bleven stillet. Hende kunde han aldrig glemme, og hun fortjente som faa at mindes bestandigt.
Fra den Tid var den stærke Mand forvandlet til en kraft løs Olding, den bedste Støtte var reven fra hans Side, og han var fra den Tid at ligne ved en faldefærdig Bygning, der
kun venter det første alvorlige Vindstød for at synke aldeles i Gruset. Nu tilbragte han sine sidste Dage paa et smerteligt Sygeleje, og han, der tilforn næppe kendte Svaghed af Navn, han var nu bleven et Billede paa, hvad selv den stærkeste kan blive til, naar Herren i sin Visdom finder det for godt at røre ham med sin mindste Finger.
Dog Herren være lovet, han slaar de menneskelige Hjerter de dybe Saar, han har ogsaa Visdom og Kraft nok til at læge dem. Medens Byrden var paa det tungeste nu, bød
den evige Gud, at den skulde lettes af de trætte Skuldre.
Det Liv, der før havde været saa rig paa Glæder for ham selv, og saa fuld af Velsignelse for hans Familie, det var nu bleven baade ham og andre til en smertelig Byrde; det Hus, som før havde været Glædens og Munterhedens Hjem, det genlød nu om Dagen af høje Smertens Klager og om Natten af bange Vemodssukke. Men da skuede Gud i Naade ned til sin af Livets Møje trætte Tjener og løste det Baand, der endnu bandt Aanden til det affældige og for Graven modne Legeme. Ej nærmede Døden sig hans Leje i nogen rædsom Skikkelse, men som en venlig Engel inddyssede den hans Aand i en stille Slummer, under hvilken den usynligen for det ydre øje hævede sig til Genforeningen med den forudgangne aldrig glemte Sjæl. Ja, nu har du udstridt din Kamp her paa Jorden, nu har du vunden den Sejr, hvorfor vi alle kæmpe, nu har du naaet det Maal, hvortil vi alle
stunde; snart favner Graven i sin stille Fred det afsjælede Legeme, medens din Aand færdes hisset i de lysere Boliger i en bedre Salighed, end den Jorden kunde skænke
dig. Bag Fredens Palmer har du alt genfundet hende, hvis forklarede øje saa dine Smerter her paa Jorden, og velsignede skue I begge ned paa eders taknemlige Børn, paa eders her forsamlede Venner. Holder Maade med eders Bedrøvelse, kære Broder og Søster; hvad vi har tabt, det har hun vunden i den salige Mand. Aftørrer eders Taarer, I, der plejede ham i hans langvarige Sygdom og som tillukkede hans øje i den evige Søvn; jeg ved, I plejede ham med kærlig Omhu. Men jeg ved ogsaa, at han nu nyder bedre Hvile end den, som eders Haand var i Stand til at berede ham, at han modtager en højere Vederkvægelse end den, selv eders Kærlighed var i Stand til at bringe ham. Modtager min og de øvrige Søskendes Tak for eders udholdende, utrættelige Omhu og Kærlighed for den dyrebare Fader, for de mange søvnløse Nætter, I tilbragte ved hans Leje, for de mange ængstelige Timer, I sade ved hans Seng. Nu trænger han ikke mere til eders Hjælp, nu behøver han ikke længere den ledsagende Haand, mens hans Aand vil i Fremtids Dage skue glad ned
til eders Lykke, og han, der selv er Kærlighed, vil skænke eder alle barnlig Kærligheds hellige Løn. Og nu dyrebare Fader, hvil i Fred. Dit Minde være helliget iblandt os, og
din Sjæl vederkvæger Herren i sin Himmel. Amen.

Christen blev gift med Johanne Nielsdatter Biergaard den 2 nov. 1792 i Nors, Hillerslev, Thisted, Denmark. Johanne blev født i 1771 i Nors, Hillerslev, Thisted, Denmark; blev døbt den 17 mar. 1771 i Nors, Hillerslev, Thisted, Denmark; døde den 30 maj 1826 i Sennels, Hillerslev, Thisted, Denmark; blev begravet i jun. 1826 i Sennels, Hillerslev, Thisted, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Inger blev gift med Henrich Torup Christophersen den 14 nov. 1788 i Vester Torup, Vester Han, Thisted, Denmark. Henrich (søn af Christopher Jensen og Ingeborg Henricksdatter) blev født den 6 jan. 1759 i Klim, Vester Han, Thisted, Denmark; blev døbt den 6 jan. 1759 i Klim, Vester Han, Thisted, Denmark; døde den 28 mar. 1837; blev begravet den 2 apr. 1837. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

I filketællingen fra 1860 står hun som enke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Nielsen Kjærgaard. Anders blev født i 1780 i Tved, Hillerslev, Thisted, Denmark; døde den 19 apr. 1844 i Tved, Hillerslev, Thisted, Denmark; blev begravet den 26 apr. 1844 i Tved, Hillerslev, Thisted, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Jens Nordentoft Frost den 12 feb. 1841 i Tved, Hillerslev, Thisted, Denmark. Jens blev født i 1807 i Nors, Hillerslev, Thisted, Denmark; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christen Kjøbmand Pedersen Kragh. Christen blev født i 1780 i Vigsø, Hillerslev, Thisted, Denmark; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jeppe blev gift med Johanne Christensdatter Frøkjær den 2 aug. 1833 i Tilsted, Hundborg, Thisted, Denmark. Johanne blev født den 2 okt. 1797 i Tilsted, Hundborg, Thisted, Denmark; blev døbt den 12 nov. 1797 i Tilsted, Hundborg, Thisted, Denmark; døde den 7 nov. 1840 i Tilsted, Hundborg, Thisted, Denmark; blev begravet den 17 nov. 1840 i Tilsted, Hundborg, Thisted, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Jens Jepsen Bruusgaard den 7 nov. 1846 i Tved, Hillerslev, Thisted, Denmark. Jens blev født den 22 jul. 1814 i Sennels, Hillerslev, Thisted, Denmark; døde den 25 feb. 1898 i Nors, Hillerslev, Thisted, Denmark; blev begravet den 4 mar. 1898 i Nors, Hillerslev, Thisted, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Købmand i Thisted.

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Oddershede. Peder blev født i 1797; døde i 1821. [Gruppeskema] [Familietavle]

Maren blev gift med Laurids Ploug Borberg efter 1821. Laurids blev født i 1791; døde i 1875. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christian Brandi Hausgaard. Christian blev født i 1795 i Vester Vandet, Hillerslev, Thisted, Denmark; døde i 1876. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Proprietær til "Momtoft", som han arvede efter Faderen, var Stænderdeputeret og Landstingsmand samt Medlem af Thisted Amtsraad.
Hans 2 Sønner af 1. Ægteskab Fritz og Christian Neergaard arvede Slægtsgaarden, men satte den i deres Ungdom og Uforstand overstyr, saa den maatte
sælges 1860.
Proprietær til "Momtoft", som han arvede efter Faderen, var Stænderdeputeret og Landstingsmand samt Medlem af Thisted Amtsraad.
Hans 2 Sønner af 1. Ægteskab Fritz og Christian Neergaard arvede Slægtsgaarden, men satte den i deres Ungdom og Uforstand overstyr, saa den maatte
sælges 1860.

Thomas blev gift med Christiane Birgithe Mørup cirka 1848. Christiane blev født den 2 feb. 1805 i Hjortdal, Vester Han, Thisted, Denmark; blev døbt den 9 maj 1805 i Hjortdal, Vester Han, Thisted, Denmark; døde i 1871. [Gruppeskema] [Familietavle]

Thomas blev gift med Maren Kirstine Christensdatter Galsgaard cirka 1835. Maren blev født i 1811; døde i 1846 i Sennels, Hillerslev, Thisted, Denmark; blev begravet i 1846 i Sennels, Hillerslev, Thisted, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Søren Møller. Søren blev født i 1797; døde i 1867 i Hundborg, Hundborg, Thisted, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Cand. theol., Adjunkt i Aalborg, 1830 Sognepræst i Flade-Gærum, 1845 i Ugilt-Taars, Hjørring Amt, Medlem af Hjørring Amtsraad, Folketingsmand.

Peder blev gift med Julie Erasmine Christiane Eibe den 13 okt. 1833 i Aalborg Budolfi, Fleskum, Aalborg, Denmark. Julie (datter af Niels Julius Eibe og Hedvig Magdalene Fabricius) blev født den 14 feb. 1814 i Billeshave, Strib-Røjleskov, Vends, Odense, Denmark; døde den 17 dec. 1880 i København, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Købmand i Thisted, fra 1827 til sin Død Proprietær til Hovedgaarden "Ulstrup" i Hundborg Sogn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Nicoline Høyer. Nicoline blev født i 1796; døde i 1882. [Gruppeskema] [Familietavle]

Thomas blev gift med Gunheld Marie Mikkelsen cirka 1834 i Østerild, Hillerslev, Thisted, Denmark. Gunheld blev født cirka 1812 i Østerild, Hillerslev, Thisted, Denmark; døde i 1877 i Store Heddinge, Præstø, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Else blev gift med Jens Knudsen Kronborg den 11 jun. 1814 i Østerild, Hillerslev, Thisted, Denmark. Jens (søn af Knud Jensen og Margrethe Marie Jensdatter) blev født i 1788 i Thisted, Hundborg, Thisted, Denmark; blev døbt den 7 sep. 1788 i Sennels, Hillerslev, Thisted, Denmark; døde den 14 maj 1868 i Sennels, Hillerslev, Thisted, Denmark; blev begravet den 22 maj 1868 i Sennels, Hillerslev, Thisted, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ane blev gift med Jens Peter Nielsen den 26 nov. 1825 i Vester Torup, Vester Han, Thisted, Denmark. Jens blev født den 12 sep. 1790 i Øsløs, Vester Han, Thisted, Denmark; døde den 13 aug. 1869 i Øsløs, Vester Han, Thisted, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Chresten blev gift med Ingeborg Christensdatter den 22 feb. 1818 i Østerild, Hillerslev, Thisted, Denmark. Ingeborg blev født den 16 jan. 1796 i Sennels, Hillerslev, Thisted, Denmark; døde den 30 jan. 1863. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Christensen. Niels blev født cirka 1799; døde den 13 apr. 1836 i Tved, Hillerslev, Thisted, Denmark; blev begravet den 24 apr. 1836 i Tved, Hillerslev, Thisted, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Maren blev gift med Jens Lassen cirka 1821 i Vester Torup, Vester Han, Thisted, Denmark. Jens (søn af Rasmus Lassen og Mette Kirstine Rasmusdatter) blev født i 1788 i Denmark; døde i maj 1856. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Tousgaard. Jens blev født i 1827 i Thisted, Hundborg, Thisted, Denmark; døde i 1878. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christopher blev gift med Else Pedersdatter den 25 nov. 1825 i Østerild, Hillerslev, Thisted, Denmark. Else (datter af Peder Rimme Christensen og Margrethe Marie Gregersdatter) blev født den 6 apr. 1801 i Vigsø, Hillerslev, Thisted, Denmark; blev døbt i jan. 1800 i Vigsø, Hillerslev, Thisted, Denmark; døde den 7 mar. 1853 i Østerild, Hillerslev, Thisted, Denmark; blev begravet den 15 mar. 1853 i Østerild, Hillerslev, Thisted, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christen blev gift med Inger Michelsdatter Bruun den 22 feb. 1818 i Sennels, Hillerslev, Thisted, Denmark. Inger blev født den 16 jan. 1796 i Sennels, Hillerslev, Thisted, Denmark; blev døbt den 16 jan. 1796 i Sennels, Hillerslev, Thisted, Denmark; døde den 30 jan. 1863. [Gruppeskema] [Familietavle]