Mit slægtsforskingsprojekt.

Match 3,451 til 3,500 fra 3,803

#	Notater	Knyttet til
3451	Thøger Lassen (Lasson) til Rødslet, Kær H. 1665) og Vesterladegaard, Hornum H. (1674) -, Var 27. April 1656 Skriver på Aalborghus, da han får Fæstebrev på Kirkens Anpart i Korntienden af Sundby Sogn, ligeså 21. Juli 1657, da han får Fæstebrev på Kronens Anpart i Korntienden på Haverslevgaard i Han Herred. Kalder sig 2. Nov. 1661 forrige Skriver på Aalborghus og er da Indvåner i Aalborg. D. 20. April 1667 får »Tøger Lassen på Rødslet«, Fæstebrev på Kronens Anpart i Korntienden af Vadum Sogn og 30. Maj s. å. på Vadum Kirkes Anpart i Korntienden som hans Hustrus Moder, sal. Elsebe Laursdatter senest havde i Fæste og som hendes (anden) Mand Borgmester Daniel Calow i Aalborg havde afstået til ham med Tilsagn om, at Thøger Lassens Hustru, Elsebe Hansdatter, eller efter hendes Død, et af deres Børn, som overlever dem, frem for nogen anden må få Tienderne af Vadum og Sundby i Fæste. Oppebar som Krigskommissær fra 12. Okt. 1674 Søetatens Indtægter af Aalborg og Viborg Stifter, fra 1676 til 1679 Købstadsskatterne af samme Stifter. 20. Jan. 1680 Rang med Landkommissær er. 3. Jan. 1685 Assessor i Kommercecollegiet og fritages under s. D. efter Ansøgning for Extraskat og borgerlig samt Bytynge, forudsat at han ikke ernærer sig som Købmand eller driver anden borgerlig Næring. Fra 1687 til 1689 fung. Stiftamtmand i Aalborg, da den udnævnte Stiftamtmand Henning Meyercrone var Gesandt i Paris. Klarup sogn, Fleskum herred, Aalborg amt. I slutningen af 13. århundrede skødede Erik Klipping Klarupgaard til Jakob Nielsen Blaafod (død ca. 1305). Han kom i strid med Erik Menved, der uretmæssigt skænkede gården til Viborg bispestol, og derefter var gården i bispeeje i godt og vel 100 år. År 1422 overdrog bisp Lave Glob den til Laurids Lunov, der fik livsbrev på den. 1451 havde Otto Stampe Klarupgaard i forlening, og det samme havde Niels Eskildsen Høg i 1505, Mogens Stampe i 1520 og Bagge Griis fra Slettegaard i 1534. Under den sidste af disse mænd blev gården brændt af i Clementsfejden, og Bagge Griis blev dræbt, da han forsøgte at tage livet af skipper Clement. - 1540 mageskiftede kronen Klarupgaard til Erik Høg, hvis søn Jørgen Høg, der døde 1589, var gårdens næste besidder, og efterfulgtes af sønnen, der hed Erik efter sin farfar. Han døde 1612, hvorefter søsteren Else havde gården. Else Høg var gift med Jacob Vind, der dog ikke opnåede at blive herre til Klarupgaard, eftersom han allerede døde 1607. Men Jacob Vind og Else havde sønnerne Iver Vind, der blev rigsrådsmedlem, og Henrik Vind, der endte som admiral. Efter fru Elses død 1649 bragte Henrik Vinds datter Anne gården til sin mand. Han hed Hans Diepholt von Dehn Rothfelser og var kongelig majestæts jægermester. Denne fine mand må have været en meget slet økonom, i hvert fald satte han gården over styr for slægten. I året 1655 lånte han 400 rdl. af mester Hans Zoéga, professor ved Københavns universitet, og to år efter 100 rdl. af en mand ved navn Casper Roluffsen. I 1661 havde han hverken nået at præstere noget afdrag eller at betale renter af lånene, hvorfor han måtte udstede pantebreve til de to herrer, lydende på henholdsvis 544 og 124 rdl. For øvrigt har jægermesteren bortforpagtet Klarupgaard til sin forhenværende foged Jens Mikkelsen for 300 rdl. i årlig afgift. Desværre er det ikke gjort med de to allerede nævnte pantebreve. Den samme dag, da de blev udstedt, måtte han sætte navn under et andet og værre pantebrev, lydende på ikke mindre end 1.552 rdl. I dette tilfælde gjaldt det 4 bøndergårde i Klarup. Dermed var dog Hans Diepholts behov, hvad fremmed kapital angår, endnu ikke dækket. Året efter (1662) lånte han af Albert Itzen, borger og indvåner i København, 1.500 rdl. in specie, og han forpligtede sig selv og sin hustru og sine børn at betale dem tilbage til 11. juni 1663 med et års renter, »nemlig 6 lige så gode rdl. in specie af hvert hundrede«. Som sikkerhed stillede Diepholt 5 af Klarupgaards bøndergårde. Hans Diepholt fik aldrig sin gæld betalt, og da han døde 1665, fik Nicolaj kirke i København gården udlagt for et tilgodehavende. Kirken afhændede dog Klarupgaard 3 år senere til inspektør ved børnehuset på Christianshavn, Poul Kriesch. Han ejede gården endnu i 1682 ; men han var ikke fra begyndelsen eneejer af den. Den 23. november 1670 købte han sin svigerindes part i gården, nemlig 1) hendes andel i hovedgårdens takst. 2) en ejendom på 3 tdr. 3 skpr. htk. 3) en gård i Klarup, der skylder årlig 8 tdr. 4 skpr. byg, et svin, et foernød, en gås, 2 skpr. havre og 1 daler gæsteri. Denne svigerinde hed Ellen Heisch, og hendes søn, Nicolaus Heisch, var professor ved »Odense Gymnasio«. Da Poul Kriesch i 1668 købte Klarupgaard, måtte han først underskrive følgende »opbydelsesbrev«: »Efterskrevne Jordegods tilkommer mig underskrevne, som udi gieldig Betaling af velbyrdige adelige Folk her udi Jylland er udlagt og mig nu berettiget, hvilket nu hermed til Viborg Landsting opbindes, om nogen af forbemeldte Stand sig det igen vil tilforhandle«. Det var der ingen, der ville, og en måned senere var handelen en kendsgerning. Heller ikke Poul Kriesch gik det godt som godsbesidder. 1682 lånte han 2.300 rdl. udi danske kroner af Thøger Lassen til Rødslet med flere gårde. For dette lån pantsatte Poul Kriesch Klarupgaard, både hovedgård og bøndergodset, og det var en naturlig følge heraf, at denne Thøger Lassen blev Klarupgaards næste ejer. Om Thøger Lassen vides at han var født 1623, formodentlig i Viborg, (og at han MAASKE! var broder til borgmester Peder Lassen i denne by). Han var 1667 ejer af Rødslet og blev 1675 også ejer af Vester Ladegaard. Han ejede tillige Refsnæs samt en gård i Aalborg ved Østerå, hvor han jævnlig opholdt sig. Thøger Lassen var gift 3 gange, første gang med Elsebeth Hansdatter (borgmesterdatter fra Aalborg), anden gang med Magdalene Nielsdatter Foss (datter af dr. Niels Foss og søster til biskop Foss) og tredie gang med Magdalene v. Ginchel, der overtog Klarupgaard efter mandens død. Hun døde 1703, og hendes arvinger solgte 1705 gården til Hans Benzon til Sohngaardsholm, der samme år videresolgte den til oberst (senere generalmajor) Heinr. Rosenauer, som døde den 12. oktober 1729. Generalmajor Rosenauer nævnes første gang 1675. Da er han sergent. Året efter deltog han i Slaget ved Lund (Skånske Krig), og 1679 blev han løjtnant og steg derefter op gennem graderne. 1701 blev han oberst og 1712 generalmajor. Rosenauer førte en vinranke i sit våben og stammer sikkert fra Tyskland. Han døde 1729, og efter hans enkes død 1736 tilfaldt Klarupgaard ifølge testamente Margrethe Cathrine Schrader, der i 1733 var blevet gift med kancelliråd Chr. Ulrik Hauch, der døde allerede 1739. Margrethe Cathrine giftede sig igen 1743 med regimentskvartermester Jørgen Hauch, der 1757 solgte gården med alt tilliggende til kammerråd, amtsforvalter Christen Christensen (død 1779), hvis søn Verner Christensen (død 1819) og sønnesøn overkrigskommissær Chr. C. Christensen (død 1857) var de næste ejere. Overkrigskommissæren solgte gården i 1840 til Chr. Søltoft, der i 1847 solgte den videre til kammerråd H. Kalko og den meget dygtige landmand Arnold Branth, der blev eneejer af den 1858 og derefter drev gården i en lang årrække. Han døde 1891. Sønnen C. Branth købte den (med Klarup, Store Vorde og Sejlflod kirker) for 320.000 kroner. Han solgte den igen i 1918 til P. Buksted. Der medfulgte da 30 gode heste, men ingen klovbærende dyr, da gården havde været drevet kvægløs i flere år forud. Den nuværende ejer, Søren Just købte Klarupgaard i 1928. Dens samlede areal er nu 305 tdr. Id. Deraf er 265 tdr. Id. ager, 25 tdr. Id. mose og 11 tdr. Id. skov. Jorderne er samlede omkring gården med undtagelse af mosen, der ligger 8 km fra gården i Lille Vildmose. Marken består af god dyb lermuld på lerunderlag. Terrænet er fladt, kultur og gødningskraft god. Jorden er vel drænet og i sig selv kalkholdig. Mosen er lyngbevokset højmose med første klasses tørv. Skovens bestand er bøg, blandet med forskellige andre slags løvtræ. Hovedbygningen ved Klarupgaard består af en hovedfløj og to sidefløje ; den vender mod syd ud mod haven, og den danner en åben gård mod nord mod avlsgården. Alle de tre længer er teglhængte. Hovedfløjen er opført i det 18. århundrede og er overvejende bygget af egebindingsværk, der tidligere stod overpudset, men den nuværende ejer har afrenset tømmeret. Den har frontispice mod nord og åben veranda ud mod haven. - Sidefløjene er opført i årene 1847 -48 af grundmur til erstatning for de ældre bindingsværkslænger. Avlsgården brændte 1858 (lynnedslag) og består nu af tre sammenbyggede grundmurede længer, der er hvidpudsede; men foruden disse længer er der forskellige andre bygninger, der hører avlsgården til. (Danske Slotte og Herregaarde) EJERE Kronen ca. 1285 Jakob Nielsen Blaafod ca. 1300 Viborg domkapitel ca. 1534 Gården afbrændt 1536 Kronen 1540 Erik Høg (Banner) 1649 Hans D. v. Dehn Rothfelser 1665 Nicolaj kirke i Kbh. 1668 Poul Kriesch ca. 1685 Thøger Lassen 1705 - 33 Forskellige ejere 1733 Chr. U. Hauch 1757 Chr. Christensen 1840 Chr. Søltoft 1847 H. Kalko og A. Branth 1858 A. Branth (eneejer) 1918 P. Buksted 1928 S. Just	Lasson, Thøger (I108447)
3452	til Agerkrog, Trudsholm (Gjerlev H.), købt 1623 af Just Høeg, Kaas (Rødding H.), Voldbjerg og Hessel (Hjerm H.?), sendtes 14 Aar gammel til Skole i Lübeck, studerede i Tyskland, blev 1590 immatr. ved Universitetet i Rostock og 1595 i Leyden, 1596 kancellisekretær, deltog i Ambassader til England 1597 og Rusland 1601 og i Grænsemøderne med de Svenske 1601 og 1603, 1603-10 Øverste Sekretær, 1607 Erkedegn i Roskilde, 1608 Sendebud til det i Wismar berammede Møde med de svenske, førte 1611 Tilsyn med Forvaringsforanstaltningerne i Lundenæs, Riberhus og og Bygholms Len, 1612 Lensmand paa Arnsborg paa Øsel, 1613-40 Landsdommer i Jylland og Lensmand paa St. Hans Kloster i Viborg, overdrog 1615 sit efter Niels Vind erholdte Vikariat i Roskilde Domkirke til sin Søn Otte Krag, 1628 Generalkrigs- og Zahlkommisarius ved Hærenm 1640 forlenet med Lund paa Mors, 1649 med Aarhusgaard, s. A. Rigsraad.	Krag, Niels (I19666)
3453	til Aiinerup (Raakildegaard), Hornum H. (1863\emdash 1874), Nordfeld, Aalbækgaard og Klosterskov (1894\emdash ) og Christiansholm ved Klampenborg (1863\emdash 1900), født 29 Aug. 1836 i Kbhvn., hjd. iflg. Bevill. 19 Nov. (G.), 1855 Student (privat dimitt.), 21 Juni 1861 cand. polit., 1 Jan. 1863 Hofjægermester, 27 Jan. 1869 Hofchef hos Kronprins Frederik (VIII), 19 Febr. s. A. [R.], s. A. [S.N.3.], 3 Aug. s. A. [K2.], s. A. [S.N.2.], 31 Okt. 1870 [K.1], s. A. [R.St.Stan.2] og [N.St.0.2], 1872 [S.N.I.], 1 April 1876 efter Ansøgn. entlediget som Hofchef, s. A. Medlem af Handelsbankens Bankraad, s. A. [R.St.Stan.l.] og [P.R.0.2.], solgte 1874 Annerup til Brødrene Hjorth, blev 1887 [P.Chr.I.], 1889 [Pr.Kr.l.], 1892 [Gb.E.T.], 28 Juli 1894 [D.M.], 15 Aug. s. A. konst. Chef for Det kongelige Theater og Kapel, s. A. Formand for Kunstforeningen, afhændede 1900 Christiansholm af Hensyn til Jordtilliggendets Udstykning, s. A. [S.Carl XIII.], 1902 [Stb.V.2.], 25 Aug. 1906 [S.K.*] intet Symbolum.	Danneskiold-Samsøe, Greve Christian Conrad Sophus (I126884)
3454	til Albæk, som han 1600 med Møllerup solgte til Niels Krabbe, men skødet blev for Møllerups vedkommende dømt magtesløst, fik 1576 befaling at følge kongen udenlands, nævnes ved Hyldingen 1580 og 1594 blandt fru Abel Skeels arvinger, død 1601, før 24 Okt., vistnok sin slægts sidste mand Anders Maltesen, Pernille Sparre, født 16 august 1542 på Klogerup. død 10. maj 1601 på Hviderød, begravet i Skurup Kirke.	Viffert, Anders Maltesen (I24547)
3455	til Baroniet Marselisborg (1719—), Rixdorf (1719—1722), Schönweide (1719—1726), Lundegaard (1722—27), Engelsholm, Tørrild H. (1730—1755), født 1 Nov. 1703 paa Assendrup, opholdt sig fra sit 9. Aar i England, studerede dér Søvæsen og Skibsbyggeri i 7 Aar og rejste efter et kort Ophold i Paris til Holland, blev 1719 Kammerherre, arvede s. A. efter sin Farbroder Baroniet Marselisborg, kom 1721 hjem, blev 11 Okt. 1723 hvid Ridder (Symbolum: »Nec temere, nec timide«), 29 Nov. 1723 Ritmesteter ved 1. jydske nat. Rytteregiment, solgte, efter at have udkøbt sine Søskende, 1726 Schonweide til General Wolf Heinrich v. Baudissin, solgte 1727 sin Part i Lundegaard til Broderen og blev 9 Juni 1727 Kompagnichef ved Garden til Fods, men fik 9 Aug. 1728 simpel Afsked, da han udtalte Ønsket om nogen Frihed for at kunne varetage Formynderskabet for Brodersønnen, opholdt sig derefter paa Hovedgaarden Engelsholm (fik 28 Dec. 1730 Skøde herpaa af Fru Henrikke Sophie Bille sal. Kapt. Jørgen Brahes) og satte betydelige Midler ind paa at forskønne den. smukke Hovedbygning, men skødede 11 Juni 1732 Qaarden til Kommerceraad Gert Hansen de Lichtenberg, var 11 Okt. 1729 bleven Geheimeraad, søgte efter Frederik IV.s Død paany Statstjjeneste, blev i Dec. 1730 Tilforordnet i Højesteret og Hofretten og 12 Dec. 1731 Deputeret i Søetatens Generalkommissariat, fik 26 Marts 1735 Ledelsen af Marinens Anliggender, 7 Maj s. A. Decharge som Tilforordnet i Hofretten, forundtes af Kongegen ved Skøde af 4 Aug. 1735 for sig og Hustru Hovedgaarden Juellinge paa Livstid, udnævntes 23 Nov. s. A. til Oversekretær for Søetaten, var fra 5 Dec. s. A. til 13 Marts 1739 Præses i General-Landøkonomi- og Kommerce-Kollegiet, fik 25 Okt. 1736 forøget Magtstilling som »Intendant de Marine«, blev 28 Nov. 1738 Geheimekonferensraad, 14 Maj 1739 dekoreret med de l'union parfaite, fik 16 Sept. s. A. som Intendant de Marine overdraget selvstændigt at forestaa Indretningen og Driften af Havnene udenfor Kbhvrt., 20 Nov. s. A. Kommando og Honnør som General-Admiral-Lieutenant, kom 30 Marts 1742 tillige i Spidsen for Havnekommissionen i Kbhvn., udnævntes 17 Juni 1743 til General-Admiral-Lieutenant og 4 Febr. 1746 til Præses i General-Landets Havnekommission, lod trods store Vanskeligheder bygge en Dok, der blev indviet 26 Maj 1739 af Kongen, fik 1740 approberet et Forslag om at anlægge en Kanal imellem Sjælland og Amager for at lægge Øresundsfarten igennem Kbhvn. med en aarlig Bevilling af 100,000 Rdl. i 13 Aar, dog ikke gennemført paa Grund af Krigsudsigterne i det følgende Aar; lod uddybe Flaadens Leje og Kbhvn.s Havn, opføre de vigtigste, endnu eksisterende Arsenalbygninger, forhøjede Krigsskibenes Antal, sikrrede deres Ekvipering, indførte et nyt Indrulleringssystem, forbedrede Befalingsmændenes Uddannelse; fik som Paaskønnelse Kong Christian VI's Portræt, indfattet i Brillanter, at bære paa Brystet, blev 18 Nov. 1746 afskediget i Naade fra alle sine Statsstillinger, levede i nogle Aar i Altona, vendte saa tilbage til Søllerødgaard (Skøde 1 Aug. 1740), lod opføre en prægtig Hovedbygning, Søllerød Slot, og bygge et Kapel, der blev indviet 1745; ved Kong Frederik V's Kroning blaa Ridder og ffik tilsendt som en Naadesbevisning de Insignier, som Christian VI personlig havde baaret, solgte med Kongens Billigelse i 1750 Juellinge til Grev Adam Gottlob Moltke og 1755 Søllerød Slot til Baron Frederik Ludvig Dehn og tog Ophold i Aarhus for at være i Nærheden af Marselisborg, der manglede en passende Hovedbygning; udnævntes 23 Sept. 1760 til Overhofmester ved Sorø ridderlige Akademi og fra 29 s. M.. til Amtmand over Sorø og Ringsted Amter, men blev efter sine vedholdende Klager o over Akademiets slette, økonomiske Forhold 9 Nov. 1764 afskediget fra begge sine Stillinger; efter Tronskiftet 1 Aug. 1766 udnævnt til Geheimeraad i Conseillet, »maa fra 25 Aug. s. A. paatage sig Administrationen af Marinens Anliggender, som det ham tidligere har været betroet og være Overkrigssekretær ved Søetaten, Surintendant de Marine- og Statsminister«, anlagde til Forsvar for Inderrheden 1767 »Lynetten«, men blev efter et Forsøg paa at styrte J. H. E. Bernstorff 27 Okt. 1767 dimitteret fra sine Charger, »maa fremdeles nyde de 7000 Rdl., han har haft ved Søetaten, men skal inden 3 Solemærker forlade Kbhvn. og begive sig til Marselisborg eller Aarhus, hvor han skal opholde sig«. Gift 31 Juli 1724 formentlig paa Wedellsborg m. Dorothea Comtesse Wedell.	Danneskiold-Samsøe, Friedrich Greve (I23479)
3456	til Beldringe og Lekkende (Baarse H.) (1774), til stamhuset Restrup (som han overtog efter overenskomst med farbroderen og 1811 substituerede med en fideikommiskapital), til Kjærstrup og til Stenalt (Rougsø h.) (1812-15) \emdash ,1758 (14. juni) kar. kornet i livgarden til hest, 1761 kammerjunker, 1762 (10. marts) virkl. kornet, forsat til holstenske kyrasser-regt., 1764 (18. jan.) sek.lt. i livgarden til hest, 1767 (15. april) kar. prem.lt. af garden og ritmester af kavaleriet, 1768 (10. marts) generaladjudant hos Kongen, kammerherre, 1769 (19. juli) virkl. prem.lt. i garden (anc. fra 1. juli), 1770 (23. maj) sekondritmester, 1770 (26. dec.) afsked paa grund af svagelighed. 1774 ceremonimester, 1777 (5. maj) hvid ridder (symb.: In rectc decus), 1790 gehejmeraad, 1808 gehejmekonferensraad. \emdash Fornyede 1793 taget pas Udby kirke.	Raben, Frederik Sophus (I24246)
3457	til Billesbølle (\emdash 1701), fik 1686 (18 Maj) Rang med Friherreinder og 1689 (27 April) tillagt en aarlig Pension paa 150 Rdlr. saalænge hun forblev Enke, boede efter sin anden Mands Død som Enke paa Holsegaard, forført baade af Friherre Christian Winterfeldt og Grev Hannibal Wedell, med hvem hun havde en Datter; g. 1° m. Schoutbynacht Gabriel Bille til Holsegaard død 1689, 2° 13 Sept. 1697 m. Kommandørkaptajn Christian Munk til Brejninge f 1700. Hun boede som Enke paa Holsegaard, men lod sig i sit Enkesæde forføre, først af Christian Friherre Winterfeldt, der blev ihjelstukket, siden havde hun med Hannibal Greve Wedel en Datter Mette, der ægtede Præsten i Sønder Aaby Hr. Erik Faber og siden Eftermanden Mag. Rasmus Røssing (Rosing?).	Holck, Komtesse & Friherreinde Birgitte (I28186)
3458	Til Birkholm [ Løvenborg] Tølløse Mfl Dræbt i Slaget ved Skillingehed	Barnekow, Christian Hansen (I37080)
3459	til Bjørnholm og Skjern -1517 nævnes han i dr. Morten Krabbes testamente, foretog i sin ungdom lange rejser, blev 1522 ridder ved den hellige grav, var tilbage i Danmark kort tid efter Christiern 2.s flugt, 1525-1530 Hind og Ulfborg h. i pant, 1524 kaldes m. navnet Rosenkrantz, og er den af slægten, som vides først at have brugt det, 1528 havde også Middelsom og Sønderlyng h. i pant, ligesom han efter moderens død s.å. formentlig besad Skjern hovedgård i et par år. 1530 lensmand på Gotland, 1535 sluttede sig til kong Christian 3., var trolovet m. Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne, men hævede o. 1530 denne trolovelse, for at blive trolovet m. Clara Andersdatter Bille, synes at have haft forbindelse til rigsrådets lutherorienterede fløj, sluttede sig kun nølende til hertug Christian under Grevens Fejde, 1535 (april) lod hertug Christian hylde som konge på Gotland, styrtede i nov. 1537 på Gotland m. sin hest og døde 5. dec. s.å. som følge af faldet.	Rosenkrantz, Henrik Nielsen (I94451)
3460	til Bossee og Lindau, nævnes først 1418 som yngste af hr. claus' 5 sønner i skødet til klostret Itzehoe på Lussee, medforseglede 1423 hertugerne Henrik, Adolf og Gerhards erklæring om voldgiftskendelse i deres strid med kong Erik og 1428 den mellem hans broder Benedict og hertugerne Adolf og Gerhard indgåede overenskomst om Søgård, afhændede 1443 til klostret Preetz gård og gods Grote Lubbetin (Löptien), som hans fædre havde ejet før ham, og samme år til klostret Cismar landsbyen Priwitz med adelsgården Dorne, var 1444 medlover for hertug Adolfs forskrivning til greve Ernst af Hohenstein, beseglede 1448 kong Christian I's danske håndfæstning, nævnes 1458 som amtmand i Flensborg (vistnok til sin død), erhvervede før 1460 Lindau i Denschwold med landsbyerne Reversdorf, Niendorf, Bliksted, Köningsförde og Habichhorster Hütten, ... beseglede 1469 ridderskabets forbundsbrev og recessen iSegeberg, nævnes senest 1475 som medlover for Marianerstiftelsen i Flensborg, er vist død kort efter.	Von Ahlefeldt, Godske (I28670)
3461	til Brejning, som han 1646 solgte til sin broder Peder, og Kjølbygaard (Hillerslev H.), som han pantsatte til sin Svoger Gregers Krabbe. Kom tre år gammel til sin morfader Hr. Peder Skram, hvor han var i tre år, så til 1584 hos sin moster jfr. Margrethe Skram på Skedal, derefter hos forældrene, der 1588 sendte ham til Aarhus skole med hans broder, begge 1592 i Ribe skole, 1593 udenlands, studerede 1593 i Wittenberg, 1596 i Greifswalde, fik 1595 expektance på et kannikedømme i Aarhus, var 1596 hjemme til kroningen, men drog så til Tübingen, såret for Elfsborg. 1615 kannik i Ribe, 1617\emdash 23 landsdommer i Nørrejylland og forlenet med Skals præbende i Viborg Domkirke, 1617\emdash 18 lensmand på Seilstrup, 1617\emdash 23 på Gudum Kloster og Pandum, 1623\emdash 31 på Koldinghus, 1631\emdash 35 på Ørum, 1635\emdash 48 på Aalborghus, solgte 1624 Pederstrup (Ning H.) til Laurids Ebbesen og 1626 en i Hersomgaard efter fru Johanne Skram arvet Anpart til sin Søster Fru Karen, takseredes 1625 til 470, men 1638 til 800 Td. Hk., 1640 stiftskommissær i Vendelbo Stift.	Lange, Gunde Hansen (I72506)
3462	til Brejninge, hvor han opførte en ny hovedbygning, og Kjærgaard, kom med sine brødre Frederik og Christen alt som barn til Hove, studerede så i København, Wittenberg, Strasborg og Paris, 1563 sekretær i kancelliet, deltog derefter i krigen med Sverige, 1585-99 lensmand på Lundenæs.	Lange, Hans Gundersen (I61234)
3463	til Bustrup (-1477-). Vidnede 1472 vedr. fiskegård tilhørende kapitlet i Viborg, solgte 1477 en del af Hadsten by (Sabro H.) til Axel Lavesen [Brok], 1478 (31. jan.) til vitterlighed for Mourids Nielsen [Gyldenstierne] til Ågård, og igen 1481 (22. juli), indvardede 1479 Vesløs by på sin mors og mosters vegne, vidnede 1480 på landstinget, skiftede 1481 s.m. sin hustru med Mogens Mogensen Due.	Krabbe, Mogens (I24284)
3464	til Bustrup (-1511- -1538-), Vegeholm (-1529-) (Strövelstorp S., Sønder Asbo H.) og Skedala (Snöstorp S., Tonnersjö H.). - Blev 1486 dreng hos kong Hans og deltog i dennes togt til Gotland mod Iver Axelsen [Thott], fulgte 1490 kongen til Mecklenborg »... og bar hans skiold og glavind«, var 1494 med kongen på flagskibet »Gribshund«, 1495 med kongen til rigsmødet i Kalmar og var med under indtagelsen af Kalmar og deltog i slaget ved Rotebro, beseglede 1500 (22. dec.) for hr. Niels Eriksen [Rosenkrantz], var 1503 (26. sept.) lensmand på Kbh. Slot, blev senest 1503 ridder, deltog i de følgende år på togter i Sverige, 1506 opført på listen over det skånske ridderskab, 1509-21, 23-37 forlenet med Hålsingborg, som fører for den skånske adel besejrede han 1510 (27. .aug.) Aage Hansens [Thott] svenske rytterstyrke ved Fante Håla (Fantehullet) ved Orkelljunga. Blev 1510 rigsråd, beseglede 1511 (5. sept.) for Niels Brahe til Vanås, deltog 1512 i et rigsrådsmøde i Halmstad og fredsmødet i Malmo, bevidnede 1517 sin bror, doktor Morten Krabbes testamente, var ved krigsudbruddet 1518 betroet hærens proviantering, stiftede 1518 (6. apr.) s.m. sine søskende to årstider i Århus Domkirke for deres slægt, og skænkede en gård i Trustrup (Galten H.) til formålet, fik s.å. af Karl Knutsson pantebrev på Skedala formedelst et lån på 1.000 mark, stod s.å. fadder til prins Hans, fik 1520 pant i Hålsingborg mod et lån til kongen, som dog fratog ham lenet s.å., beholdt dog Engelholm, trak sig krænket tilbage til Bustrup og var s.å. en af hovedmændene i konspirationen mod kong Christian II. Opførte 1521 ny hovedbygning på Bustrup, udstedte s.m. andre af den utilfredse jyske adel 1523 (20. jan.) opsigelsesbrevet til kong Christian, s.å. (26. mar.)-f rigsmarsk, fik s.å. (15. aug.) Hålsingborg tilbage, var fra nu af blandt de toneangivende katolske rigsråder, s.å. forlenet med Jegindø, og ca. samme tid med Bådstad i Skåne, til 1517 med gods i Luggude m.fl. herreder som han købte 1517, 1518-23 med Fiskbæk, bekæmpede med vekslende held 1524-25 bondeopstande i Skåne, men slog herunder bønderne ved Lund og Bunketoftelund, kæmpede 1526 sejrrigt i Blekinge mod Søren Norbys folk, 1529 bev. til at lade forleningen af Jegindø følge den af børnene der overtog Bustrup, overtog dele af forrædderen Niels Brahes gods i Skåne og opførte her senest 1529 Vegeholm, tog 1531 del i forhandlingerne i København om den fangne kong Christians skæbne, og var en af de fire danske rigsråder for hvem kong Frederik I måtte forpligte sig til at holde den afsatte konge fanget på livstid, svor 1534 på kongens vegne greve Christoffer af Oldenborg troskab, og sad som grevens høvedsmand på Hålsingborg Slot, hvorfra han skiftede side og bidrog til lybækkernes nederlag 13. jan. 1535. Bustrup blev 1534 afbrændt af bondehæren, var under det nye styre kortvarigt medstatholder i Skåne, men fjernedes kort efter i unåde, måtte 1536 afstå Hålsingborg til sin svigersøn, hr. Peder Skram, beseglede s.å. rigsdagsrecessen, 1536-42 forlenet m. Barkager, Engelsbæk og Skillinge, deltog endnu 1539 i spidsen for den skånske adel i forliget med Jørgen Kock, fik 1539 af sine arvinger lov til at skifte sit gods mellem dem i levende live.	Krabbe, Tyge Mogensen (I19717)
3465	til Bustrup (1549) og Åstrup (før o. 1540) (Kirke Såby S., Volborg H.), Skjern (Skjern S., Middelsom H.) og Bjørnholm (medejer) (Tirstrup S., Djurs Sønder H.). Var som barn i huset hos sin mormor Birgitte Olufsdatter [Thott], ca. 1531 til Paris og var immatrikuleret ved universitetet sst, 1531-43 forlenet med domprovstiet i Roskilde, og konservator v. universitetets genoprettelse, var 1535 hos fru Sofie Krummedige, beseglede 1536 rigsdagsrecessen, 1540 sendemand ved rigsdagen i Regensburg, 1541 forlenet med Åstrup (Skt. Hans S., Vennebjerg H), overtog sandsynligvis s.å. forleningen af Jegindø efter faderen, s.å. instruks for sendelse til kongen af Frankrig. Blev 1543 rigsråd, svarede 1542 120 mark i skat, 1544 instruks for sendelse til den svenske konge, 1547 instruks som gesandt til kejseren, var 1548 i Augsburg s.m. Caspar Fuchs, 1547 forlenet med Viborg stifts gods på Mors og Hannæs, 1549 forlenet med Lundenæs, 1550 atter hos kejseren, fik 1553 bedre forleningsvilkår til Lundenæs, udlånte 1554 1.000 daler til kongen, 1555 til Liibeck, 1556 til Preussen og Livland, var 1558 til stede i Kolding ved udstedelsen af recessen, 1559 ridder ved kroningen, anlagde voldstedet på Åstrup, var desuden til sin død forlenet med Strandlenet (Merløse H), lærd jurist og gesandt, medvirkede muligvis ved oversættelsen af Thord Litles artikler til højtysk; medvirkede ved en udgivelse af Saxo (1534), oversatte Jyske Lov til højtysk (1557), skrev fire salmer der er trykt i Hans Thomesens salmebog (1571), og tilskrives flere andre arbejder.	Krabbe, Erik (I60319)
3466	til Dambeck, Helmstorff og Lutten Tessin i Mecklenburg. (gift 2° 9febr. 1703 m. Dorothea Christine von der Lime, f. 1684, døbt 9 okt., d. 1752).	Von Der Lühe, Hans Frederik (I7261)
3467	til Emdrupgaard (1731-39)	Von Holstein, Christine Catharine (I54985)
3468	til Faarevejle på Langeland, var 1435 væbner og nærværende ved afslutningen af overenskomsten i Stockholm mellem kong Erik og de svenske, var 1447 ridder, 1450 rigsråd, lå 1455 med andre danske stormænd ved Estlands kyst for at forpurre handlen på Sverige, fik 1446 skattefrihed for en ham af kongen given gård i Præstø. Var 1462 hofmester hos dronning Dorothea, fik 1472 udlagt Faarevejle på skiftet efter sin første hustru, 1474 og sagtens før lensmand på Jungshoved, stiftede 1493 med sin anden hustru sjælemesser i St. Anthonii klosteret i Præstø. Levede 22 jan. 1494 men var død 11. juni samme år.	Rønnow, Corfitz Tønnesen (I21332)
3469	til Falkenhagen, opdraget i fem år hos sin moster fru Elisabeth Barfus til "Predikau", gik siden til skole i "Mørkeberg", tjente siden sin fætter Claus Barfus til Predikau, med hvem han kom til Danmark 1594, tjente hos Tage Krabbe for dreng i 11 år, opholdt sig så et års Tid hjemme, 1606-10 hofjunker hos hertug Philip Julius af Pommern-Wolgast, 1610 hofjunker hos kong Christian IV., 1611-20 fiskemester, 1621-27 jægermester, takseredes 1625 til l74 tdr. hk., 1627 forlenet med Jerrestad herred og 1629 med Borreby, solgte 1634 Sandbygaard (Tybjerg H.) til Rønnow Bille.	Hohendorff, Jorgen (I81214)
3470	til Fusingø, 1750 (31. marts) de l'union parfaite. »En klog, men noget vel myndig dame«.	Von Plessen, Berte Scheel (I24232)
3471	til Glorup (1945), Rygård (1945-1962), sukcessorfonden for fideikommisset for stamhuset Moltkenborg (1944) og det Schilden-Huitfeldtske Fideikommis (1944).	Moltke-Hvitfeldt, Leon Charles Joseph (I58033)
3472	til Grevskaberne Samsøe (1728-) og Løvenholm, Sønderhald H. (1732- 1742), Baronierne Lindenborg (1728-1753) og Høgholm (1728-1748) samt Lundegaard (1728), født 5 Juni 1722 i Kbhvn, hjd. 6 s. M.. var, da Faderen døde, kun 6 Aar gl., forundtes ved Patent af 12 April 1732 af Kong Christian VI - som Vederlag for Inddragning af Refusionen for Generalpostamtet - Besiddelsen af Grevskabet Løvenholm, men allerede i Sept. s. A. erhvervedes Ret for Værgen til af dette at sælge Skovgaard og nogen Tid efter ogsaa Demstrup og Sødringholm og til at pantsætte Resten af Grevskabet for 30,000 Rdl., blev 22 Juli 1740 Ritmester reformé ved 2. jydske Rytterreg., 28 Nov. s. A. Kammerherre, erholdt 17 Aug. 1742 Bevilling til at sælge Grevskabet LLøvenholm (Salget foregik 7 Sept. s. A.) til Broderen Ulrik Adolph for Pantesummen, var fra 1 Juli 1746 til 3 Juni 1748 Eskadronschef med Garnison i Kallundborg, fik 16 Febr. 1748 Bevilling til at sælge Baroniet Høgholm, der s. M. overgik i Greve Adam Gottlob Moltkes Besiddelse - Skødet dat. 28 Dec. 1753 -, 2 Maj 1748 Afsked med Oberstløjtnants Kar., 28 Okt. 1749 hvid Ridder (Symbolum: »Fide et sinceritate«), fik 25 Febr. 1752 Udnævnelse til Generalpostdirektør i Kbhvn., erholdt 1753 Bevilling til at sælge Baroniet Lindenborg, og Ejeren, ovennævnte Grev Moltke, fik 10 April s. A. Skøde paa Høgholm; blev ved Farmoderens Død, som indtraf 10 Okt. 1754, altsaa over et halvt Aarhundrede efter Gyldenløves, den 1. Overdirektør for GGisselfeld Kloster, udnævnte fra 1755 til 1762 som Overdirektør 1 Abbedisse og 9 Konventualinder, men Ønsket om at indrette Klostret til Beboelse for Klosterdamerne maatte af økonomiske Grunde opgives; fik 19 Juni s. A. Bevilling til at sælge 333 Tdr. H. af Bøndergodset, udnævntes 31 Marts 1758 til Geheimeraad, blev s. D. dekoreret med Enkedronningens Orden, 8 Nov. 1766 Geheimekonferensraad, afskedigedes 5 Jan. 1771 af Struensee fra Stillingen som Generalpostdirektør og blev 26 Febr. 1777 blaa Ridder.	Danneskiold-Samsøe, Greve Frederik Christian (I54980)
3473	til Grevskabet Frijsenborg, tiltrådt 1849, og Stamhuset Steensballegaard arvet 1867. Kammerherre, Hofjægermester, Udenrigsminister, Statsminister, Landstingsmedlem.	Krag-Juel-Vind-Frijs, Christian Emil (I59588)
3474	til Grevskabet Løvenholm (1742—1751), født 16 Juni 1723 i Kbhvn. som Tvilling, hjd. s. D. (B.), blev 30 Dec. 1733 Kadet reformé, 24 Okt. 1739 kar. Kaptajn i Søetaten og ifølge Kongens Ordre af 20 Nov. s. A. til Admiralitetet sammen med Kaptajnerne H. H. Römeling, F. L. Norden og A. F. Lützow sendt til England »for ved nærværende Konjunkturer at øve sig udi deres Metier«, blev 2 Jan. 1740 virk. Kaptajn, tjente under Krigen imellem England og Spanien i den engelske Flaade under Admiral Edvard Vernon og- deltog i April—Juli 1741 i dennes frugtesløse Forsøg paa med en stor Flaade at indtage Cartegena, udnævntes 7 Okt. 1741 til kar. Kommandørkaptajn, rejste, efter et Ophold i London, i Begyndelsen af Sommeren 1742 i Juli med Kaptajn Norden til Paris, hvor denne døde 22 Sept., havde med kgl. Bevilling af 17 Aug. s. A. d. 7 Sept. købt Grevskabet Løvenholm af sin ældste Broder, vendte fra Paris i Jan. 1743 tilbage til Kbhvn., blev 10 Juni s. A. Kammerherre, 22 Jan. 1744 virk. Kommandørkaptajn, 20 Marts s. A. Assessor auscultans i Admiralitetet og Kommandør, var 1745 Chef for Linieskibet »Prinsesse Charlotte Amalie« i Viceadmiral Krags Eskadre og for »Elefanten«, paa hvilket Farbroderens Flag vajede, fik 4 Marts 1746 »anbetroet« Kommandoen over en Eskadre paa 3 Linieskibe, der gik til Algier, og sluttede dér med Bejen af Algier en for Danmark ærefuld Fred, afgik 18 Nov. s. A. fra Søetaten med Schoutbynachts Karakter, udnævntes 6 Dec. s. A. til Amtmand over Nordborg Amt, søgte og erholdt 8 April 1749 Afsked som Amtmand, forlod 21 Juli s. A. Slottet, afhændede med kgl. Bevill. af 30 April 1751 Grevskabet Løvenholm.	Danneskiold-Samsøe, Ulrich Adolph Lensgreve (I55046)
3475	til Grevskabet Samsøe (1719), Baronierne Lindenborg (1703—) og Høgholm (1703—), Medejer af Egede (1719—21), Schonweide (1719—22) og Rixdorf (1719—22). til Lundegaard (nu Christiansdal), Lolland Nørre H., født 1 Aug. 1702 i Verona, og var ved Fadaderens Død kun 1 Aar gammel, opholdt sig fra sit 10. Aar i Udlandet for at uddannes, blev 1719 Kammerherre, 16 April 1721 hvid Ridder (Symbolum: Festina lente), solgte 1721 sammen med sine Søskende — som Grev Ulrik Christian Gyldenløves Arvinger — ved Auktion Hovedgaarden Egede for ca. 29,000 Rdl. til Søkaptajn Nicolai Esben Paulsen, solgte 1722 sin Part i Schonweide og Rixdorf henholdsvis til sin Broder og Søster, søgte s. A. Kongen om en Erstatning for sig og Søskende for Forstrækninger, deres Fader havde ydet, nemlig 90,000 af 100,000 Rdl. til den Brudeskat, som bevilgedes til Grevinde Christiane Gyldenløve, gift m. Greve Frederik Ahlefeldt, og 12,000 Rdl. til Moderen, Grevinden til Samsøe; fik 16 Nov. s. A. Skøde paa Lundegaard (100 Tdr. H. Hovedgaardstakst, 1055 Tdr. H. Bøndergods og 297 Tdr. H. Tiender), overtog 29 April 1723 Baroniet Høgholm, rejste i Juli 1725 med 2 Aars Orlov af Kongen til Italien, ledsaget af Kaptajn v. Dehn af Garden og af Heinrich Ludvig v. Lersner, blev 19. Nov. s. A. udnævnt til Deputeret i Søetatens Generalkommissariat, købte 1726 af Storkansler Ulrik Adolph Lensgreve Holstein, der var gift med 1. Hustrus Moder, Lyst- og Avlsgaarden »Solitude«, beliggende udenfor Kbhvn.s Nørreport (imellem Blaagaardsgade og Assistents Kirkegaard), blev 1727 Enejer af Lundegaard ved at udkøbe sine Søskende. Død 17 Febr. 1728 i Kbhvn. og 26 s. M. bisat i Frue Kirke, hvor Kisten brændte under den store Brand i Okt. s. A.	Danneskiold-Samsøe, Greve Christian (I126195)
3476	til Grevskabet Samsøe (1778), Holmegaard (1800—) og Broksø i Hammer H. (1800), Næsbyholm og Bavelse (1804—1824) os Ravnstrup (1805—1844) Tybjerg H., Nordfeld med Klosterskov og Aalebækgaard (1826—1845) og Rosendal, Faxe 11. (1806—1837), født 111 Juni 1774 i Kbhvn., døbt 15 s. M. (B.), var kun 3½ Aar gammel ved Faderens Død, fik som Lærer og Opdrager den bekendte Præst og Digter Chr. A. Lund, tiltraadte 1792 som mindreaarig Grevskabet og som Overdirektør Ledelsen af Gisselfeld Kloster, blev 30 Nov. s. A. Kammerherre, udfærdigede 1793 et nyt Regulativ for Hoveriet, hvorved dette lettedes meget for Bønderne, afløste 1801—1809 Naturalhoveriet, foretog 1793 en 2-aarig Rejse til Udlandet, fremmede paa en for Bønderne tilfredsstillende Maade den i den nye Landbolov vedtagne Udskiftning, fik 20 Jan. 1797 kgl. Bevill. paa at lade Jordegodset overgaa til Arvefæste, gav 14 Febr. 1799 Gisselfeld Kloster sin 1. Fundats, der 25 Okt. s. A. blev konf. af Kongen, købte 1800 Holmegegaard og Broksø af Major Peter Lasson von Post, men frasolgte s. A. Broksø til den forrige Ejers Søn. blev 23 April 1802 Medlem af Kommissionen ang. Forsvarsanlæggene paa Kyeholm (Samsø), købte 1804 af Frederik Sophus Raben Næsbyholm og Bavelse, 1805 af Baron Christian Frederik Wedel-Jarlsberg Ravnstrup. hvis Jordtilliggende senere blev betydelig forøget ved Tilkøb af Skullerupgaard, byggede s. A. paa Gisselfeld Gods »Jettehøj« og 1806 »Sophiehøj«, blev 5 Dec. 1807 konst. som og 20 Maj 1808 udnævnt til Amtmand over Præstø Amt, lod i flere Aar med stor Bekostning foretage en Udgravning af Susaaen imellem Bavelse Sø og Næstved — Den Danneskioldske Kanal —, hvis Formaal var at lette Transport af Brænde fra Næsbyholm Skove til ssidstn. By, indviede 11 Sept. 1812 Kanalen med at sende en Pram, ladet med 22 Favne Brænde til de Fattige i Næstved, igennem den, og lod til Gavn for Gisselfeld Gods grave en Kanal over Torpe Bys Marker imod Bavelse Sø; udnævntes 31 Juli 1815 til Geheimekonferensraad, tog Initiativet til Havneanlægget ved Karrebæksminde, købte 1821 (Skøde af 2 Sept. 1825) af Kammerherre Christopher Schöller von Bülows Konkursbo Nordfeld med Avlsgaarden Klosterskov og Aalebækgaard. Beboerne i Præstø Amt rejste i Mogenstrup Skov en Mindestøtte for den afdøde Lensgreve.	Danneskiold-Samsøe, Greve Christian Conrad Sofus (I55212)
3477	til Grevskabet Samsøe (1886) født 29 April 1838 i Kbhvn., hjd. iflg. Bevill. 9 Maj (G) -, 1860 Student (privat dimitt.), foretog flere Rejser i Udlandet for at studere sociale og landøkonomiske Spørgsmaal, blev 1863 Hofjægermester, 1866 [R.St.A.2.], [Pr. Kr.2.] og [B.L.4.], 1867 [N.L.3.], var 1877 Danmarks Repræsentant i England under Forhandlingerne med Regeringen og Parlamentskommissionen om Indførsel af levende dansk Kvæg; 18 Juni s. A. [R.] og s. A. Medlem af Landmandsbankens Bankraad, 1878-81 Medlem af det kgl. Landhusholdningsselskabs Bestyrelse, 11 Maj 1881 [D.M.] og 14 Dec. s. A. -14 Dec. 1893 Præsident i Landhusholdningsselskabet, derefter Æresmedlem, 1886 Overdirektør for Gisselfeld adelige Jomfrukloster og Medlem af Jernbaneraadet, var fra 1887 til 1906 folkevalgt Landstingsmand, 1888-1902 Formand for Dansk Skovforening, 1888 Vicepræsident for Verdensudstillingen i Kbhvn., særlig for Landbruget, blev 17 Juni s. A. [K2.], s. A. [R.St.Stan.I.], [Pr.Kr.2.], [F.Æ.L.3.], [I.M.&L.3.], 1891 Formand for Statsdyrskuekommissionen, s. A. [S.N.21.], 1892 [Gb.E.T.], [R.St.A.I.], 21 Dec. 1893 [K1.], 17 Okt. 1900 Medlem af Rigsretten, 16 Juli 1901 [S.K.] (Symbolum: »Tænk og tal«), 1903 [P.R.Ø.I.], 1904, 8 April Ordensmarskal, s. A. [Stb.V.l.], 1906 [P.Chr.l.], [Sp.C.III.], [B.L.I.], [N.O.N.I.], [N.L.1.], [F.Æ.L.2.], 3 Juni 1908 Ridder af Elefanten, s. A. [F.Æ.L.I.], 1911 Ordenskansler, lod opføre Brattingsborg Hovedbygning og paabegyndte en indgaaende Istandsættelse af Gisselfeld Kloster.	Danneskiold-Samsøe, Christian (I75418)
3478	til grevskabet Wedellsborg (1706), Søndergårde (1706) og Rugård (1706), Rejste i sin ungdom udenlands. 1694 (16. april) envoyé extraord. i Wien. Faderen måtte 1699 (1. jan.) optage et lån for at betale for hans frigivelse fra et fængsel i Rom. S.å. (31. juli) kammerherre. S. å. (21. nov.) viceamtmand med ekspektance på Assens og Hindsgavl amter. Ved testamente af 21. okt. 1699 forlenede faderen ham med Rugård »ad dies vitæ«. 1701 (4. okt.) amtmand over Assens og Hindsgavl amter. Forsøgte 1702 at forhindre faderens andet ægteskab ved nedlæggelse af forbud overfor sognepræsten, førte efter faderens død 1706 proces mod stedmoderen ved Højesteret. 1705 (11. maj) hvid ridder (symbolum: »In Deo et Rege tutamen meum«). 1708 fik han kgl. tilladelse til at pantsætte Rugård, men døde inden dette skete.	Wedell-Wedellsborg, Lensgreve Hannibal (I112506)
3479	til Grevskabet Wedellsborg, Erholm og Søndergårde, kammerherre, gehejmeråd, oberstløjtnant. 1757 amtmand over Segeberg amt (Holsten). Overdrog s. å. (20. sept.) grevskabet til sin ældste søn (nr. 28.c), men beholdt Søndergårde og 868 td. htk. som skulle sælges på auktion 1758 for at dække resterende gæld i grevskabet. På sønnens anmodning blev auktionen ved kgl. indgriben forhindret midlertidigt med henvisning til, at grevskabet ved denne reduktion blev ukomplet. Wedell (-Wedellsborg), Christian Greve, 1701-59, Lensbesidder, Søn af Hannibal Greve Wedell-Wedellsborg fødtes 22. Juli 1701, blev 1719 Kapitajn i Dronningens Livregiment, men forflyttedes 1720 til Livgarden til Fods. 1727 udnævntes han til Oberstlieutenant i Grev Christian Friis' hvervede Rytterregiment, men tog 1732 sin Afsked fra Militærtjenesten. 1721 var han bleven Kammerherre og havde 1727 faaet det hvide Baand. Efter opnaaet myndighedsalder tiltraadte Wedell-Wedellsborg Besiddelsen af Grevskabet Wedellsborg, der af hans Formyndere var bleven forøget med meget Hartkorn. Han skildres som en slet Økonom, der atter afhændede en stor Del Jordegods; 1750 bortsolgte han Søndergaarde. Wedell-Wedellsborg der 1750 blev Gehejmeraad, døde 29. Jan. 1759. Han var tre Gange gift: 1. (o. 1725) med Catharine Elisabeth Arnoldt (f. 1709 d. 1736), Datter af Feltmarskal Hans Jacob Arnoldt (I, 341), 2. (1741) med Mathea Catharine de Werenskiold (f. 1706 d. 1743), Datter af Konferensraad Arndt Niels Wernersen de Werenskiold og Elisabeth de Tonsberg, 3. med Grevinde Conradine Christiane Danneskiold-Samsøe (f. 1725 d. 7. Jan. 1785), Datter af Gehejmeraad Grev Christian Danneskiold-Samsøe. (IV,185) og Catharine Christiane v. Holstein.	Wedell-Wedellsborg, Lensgreve Christian Gustav (I73064)
3480	til Grevskabet Wedellsborg, gehejmeråd, ritmester, amtmand over Vordingborg og Tryggevælde, skød sig efter i flere måneder at have varslet det i breve til Prinsesse Sofie Magdalene, Prinsen af Hessen samt flere hoffolk. Årsagen var økonomiske vanskeligheder, som han tidligere forgæves havde søgt løst ved optagelse af lån i grevskabet.	Wedell-Wedellsborg, Lensgreve Hannibal (I72932)
3481	til Grünhorst, Sehested Sogn (1799-1823), Grumby, Tolk Sogn (1805-22), Mehlbeck, Schenefeld Sogn (1806-24), Aakær og Dybvad, Hads herred (1811-16), - 1776 immatrikuleret ved universitetet i Kiel, 1780 premierløjtnant i 1. sjællandske regiment, 1783 kammerjunker, 1785 kar. premierløjtnant og ansat ved regimentet, 1788 ritmester ved husarregimentet, 1790 eskadronchef, 1793 afsked som major, 1815 kammerherre, overlandkommissær i Slesvig og Holsten.	Bernstorff-Gyldensteen, Andreas Erich Heinrich Ernst (I112942)
3482	til Havnø (1675), som han tilflyttede 1688, Hvidbjerggaard i Morsø S.H., Hvidbjerg S. (1691), Aagaard i V. Han H., Kettrup S. (1693), Agersborg i Ø. Han H., Agersborg S. og Kølskegaard, Dronninglund H., Hallund S., \emdash 1664 Stud. fra Herlufsholm, Alumnus paa Walkendorfs Kollegium, 1666 Baccalaureus, 1671 imra. i Leyden, 1674 i Padua, <strong>nobiliteret 1679</strong>, 1686 Kancelliraad. Død 23 Juni 1701 "meget hasteligen" paa Havnø. Den anden adelige Linje af 1679 til Havnø	Benzon, Peder (I7370)
3483	til Holbækgård, som han arvede efter faderen, men solgte 1763, og Egeskov (Sunds h.), som han købte 1784 -, 1732 assessor i Hofretten, 1734 hofjunker, 1735 (25. febr.) vicelandsdommer på Fyn og Langeland, 1736 justitsråd, 1737 blev han virkl. 2. landsdommer og 1738 1. landsdommer, 1741 etatsråd, 1747 konferensråd, 1759 (31. marts) hvid ridder, 1766 (8. nov.) gehejmeråd, 1767 (8. sept.) - 1789 stiftamtmand på Fyn og amtmand over Odense, Dalum, Skt. Knuds og Rugårds amter, 1768 (19. april) - 1783 (23. okt.) till. over Assens og Hindsgavl amter, 1779 (2. juni) gehejmekonferensråd. Da hans ældste søn, Axel Frederik, døde 1787, tiltrådte han stamhuset Hvedholm og fik ved patent af 7. marts 1788 bevilling på till. at føre de Brahers navn og våben.	Bille-Brahe, Henrik (I109806)
3484	Til Holmegaard (1670), Tølløse (1706-09), Søgaard i Merløse H. (1706-09), Broksø (1670), Egholm (1690), Krabbesholm (1690), Bækkeskov, Baarse H. (1691-93), Aakjær i Hads H. (1678-97), Isgaard i Mols H. (1671-77), Dybvad, Hads H. (1694-95). Opdraget paa Heinekirke i Skaane hos Kjeld Krag, 1656 Page hos Kong Frederik III, ledsagede 1662-64 Hannibal Sehested paa dennes Ambassade i Frankrig, 1665 Kammerpage, 1669 Kammerjunker og var hos Kongen i hans Dødsstund, 1670 Kammerherre, 1671-95 Amtmand over Tryggevælde, Vordingborg (1671-72) og Møens Amter, 1682 Stiftsbefalingsmand over Sjællands Stift og Amtmand over Roskilde Amt, 1680 (4. dec.) etatsråd, s.å. (?) kammerherre, 1683 (17. febr.) rang med overskænk. 1691 (18. apr.) justitsråd m. forpligtigelse til at møde i Højesteret ved tilsigelse, m.a. rådstuekommissionen, voterede s.å. (17. juli)-1717 (1. juni), 1695 (3. dec.) gehejmeråd, 1698-1710 kongens administrator af Vordingborg amt, opførte o. 1700 antagelig en tilbygning til Skibby Kirke, 1701 m.a. kommissionen til vornedskabets ophævelse, s.å. (26. apr.) direktør f. Navigations- skrive-og regneskolerne på Møn, 1703 virk. gehejmeråd og m.a. konseillet, regeringens førelse var under kongens udlandsrejse 1708 (okt.)-1709 (juli) overdraget ham og Christian Sehestedt, 1709 amtmand ad interim over Tryggevælde amt, 1714 kurator for enkedronning Charlotte Amalies bo, fik 1717 (8. juli) afsked fra sine offentlige hverv og levede herefter på sine godser, oprettede Vellerup hospital, dek.: 1684 (5. maj) hvid ridder (Symbolum: Lente sed caute), 1709 (28. aug.) blå ridder.	Krabbe, Otto Eriksen (I109625)
3485	til Holmgaard (medejer)	Juel, Anne Maltesdatter (I21468)
3486	til Holmgaard (medejer) (-1525- -1543-) - stillede 1525 to glavind, svarede 1543 10,5 daler og 151 mark i skat af sit gods, skiftede 1548 med sin søster og svoger efter forældrene.	Juel, Kirsten Maltesdatter Til Holmgaard (I23946)
3487	til Holmgaard (Skodborg H.), Vellingshøj (Vennebjerg H.), Boller (Børglum H.), Højris (Mors Sdr. H.), Nøragergaard (Skodborg H.) (1580) og Tanderup (Hammerum H.) (1582) -, f. 1529 død 1592 før 7 Marts, begr. 20 April i Møborg K. - Var 1548 Hofsinde og deltog da med 5 Heste i det bekendte Brudetog til Sachsen, overtog 1550 Faderens Pantelen Gudum Kloster, som han fik Brev paa 4 Juni, 1552 (12 Maj) nyt Pantebrev paa 3000 Dl., 1553 (19 Maj) fik han Tilladelse til at indløse pantsat Klostergods, 1554 (Dec.) tilsagt til Brylluppet i Wismar mellem Hertug Hans Albrecht af Mecklenburg og Kongens Søsterdatter Anna Sophie af Preussen, 1559 (9 Jan.) tilsagt til at møde med 4 Heste ved Christian III.s Begravelse og (20 Marts) tilsagt til Frederik II.s Kroning, laante s. A. (9 Maj) Kongen 500 Dl., 1561 (17 April) tilsagt til at ledsage Kongen til Holsten og (31 Juli) til at følge Kongens Moder til Celle, indkaldtes 1563 (13 Marts) til at deltage i Krigen, Skibschef under Jacob Brockenhuus, fanget 30 Maj 1563 i Slaget ved Rønne, sad som Fange paa Tavastehus indtil 1565, 1570 (8 Marts) fik Iver Munk Brev paa at indløse Gudum Kloster, 1574 (19 Dec.) tilsagt til Prinsesse Annas Daab i Skanderborg, 1575 (16 Juni) Landsdommer i Nørrejylland og (17 Juni) forlenet med Ørslev Kloster mod en Afgift paa 100 Dl.; da Ørslev Kloster 1584 blev mageskiftet til Hans Lindenov, fik Malte Jensen paany Gudum Kloster, laante 1577 (3 Febr.) Kongen 1000 gl. Dlr., s. A. (16 April) indbudt til Prins Christians Daab i København, 1578 (3 Nov.) laante han paany Kongen 1000 Dlr., 1579 (5 Jan.) indbudt til Niels Parsbergs Bryllup 1 Marts paa Koldinghus, fik 1581 (6 April) Forleningsbrev paa 8 Gaarde i Hejlskov, som han maa lægge under Ørslev Klosters Len, 1582 (29 Nov.) indbudt til Henrik Belows Bryllup paa Koldinghus, havde 1583 og tidligere en Gaard i Luggude H. af Herrisvads Klosters Gods i Pant for 600 Lod Sølv, fik 1585 (17 Febr.) Gudum Klosters Len frit som Landsdommer og, om han afgik paa Grund af Alder, da paa Livstid, 1588 (21 Juni) afgaaet som Landsdommer, fik 1591 af Peder Skriver i Hyldgaard (Nissum Sg.) Kvittering for Penge, som hans Fader Jens Thomesen havde givet Peder Skrivers Svigermoder Karen Nielsdatter. Stiftede 1588 Legater til Fordel for Viborg Katedralskoles Disciple og for Byens Fattige.	Sehested, Malta Jensen (I24785)
3488	til Holmgaard (Skodborg herred), nævnes 1511 med sine søskende og 1517 med brødrene Anders og Lars.	Skeel, Søren Til Holmgaard (I53650)
3489	til Holmgaard, Skodborg H., Møborg S., skrives 1476 til Holmgaard, da han lod optage et Vidisse, fæstede 1478 af Tvis Kloster et Hussted i Møborg Sogn og var da ugift, købte af Predbjørn Podebusk en Gaard i Sognet.	Juel, Malte Jensen (I53597)
3490	til Holmgård (1865-1875) (Skals s., Rinds h.), - gået i skole i Flensborg, derefter priv. undervisning, 1844 (26. april) immatr. (jura) i Kiel, 1845 (19. maj) immatr. (jura) i Heidelberg, 1848 (april-okt.) medstifter af og chef for Det frivillige jyske Skarpskyttekorps (Herregårdsskytterne), deltog m. dette bl.a. i fægtningen (8. aug.) ved Stepping, 1852-1872 administrator af Rathlousdal, boede sine sidste år i Kbh., tildelt R (13. sept. 1848) af Frederik VII ved kongerevuen på Lerbæk Mark, E.M.l, (1876-1877). Død 8. dec. 1884 i Kbh., bisat i den 1857 af ham indrettede familiebegravelse i parken på Rathlousdal, 1898 (8. okt.) rejstes ved Rathlousdal et mindesmærke i granit m. bronzerelief over ham af egnens beboere.	Von Holstein-Rathlou, Vigge (I57851)
3491	til Høgholm (Sønder H. Dyrs) købt 1822, solgt 1835, - 1789 Fænrik á la suite ved aalborgske Inf.-Reg. (fra 1790 kaldet 3. jydske Inf.-Reg.), 1796 Sekondløjtnant, 1802 dekor. med Guldmedaljen for Tapperhed 2 April 1801, s. A. Kammerjunker, 1803 Premierløjtnant, 1805 sat á la suite, 1807 Stabskaptajn, s. A. atter á la suite og Overtelegrafinspektør, 1812 afsk. fra denne Stilling og karakt. Major, 1816 afsk., 1817 karakt. Oberstløjtnant. Blev ophøjet i friherrelig Stand 1. Nov. 1826 som Baron af Adeler.	Adeler, Baron Johannes Emil (I100320)
3492	til Kjærgaard, Sneumgaard, som han købte 1626 og 1646 solgte til Wenzel Rothkirck, Brejning, som han samme år købte af sin Broder, og Valsø, som han 1626 købte af Henrik Rantzau, der havde fået udlæg i den hos Frederik Munk. studerede 1603 i Wittenberg, blev samme år immatrikuleret ved universitetet i Rostock, 1608 i Orleans, deltog 1611 i Kalmarkrigen, 1624 fænrik ved 1. riberfane af rostjenesten, 1627 løjtnant, takseredes 1625 til 616, men 1638 til 602 td. hk., 1646 landkommissær, 1649 landsdommer i Nørrejylland og lensmand på Asmild Kloster, samt forlenet med et prælatur i Ribe, 1658 evakueringskommissær i Ribe stift, 1661 den første af den menige adel, som underskrev suverænitetsakten. Peder L., blev 1608 immatrikuleret ved universitetet i Giessen (Medd. af Kredslæge Carøe).	Lange, Peder Hansen (I60326)
3493	til Kjølbygaard, blev 1643 page og siden kammerherre hos greve Anton Günther af Oldenburg, hos hvem han var i 27 år, fik 1673 "par compassion" udlagt gods i Mors og Thy for sin broder Kjelds tilgodehavende, ansøgte 1681 med flere andre jyske adelsmænd om eftergivelse af skatterestancer på grund af fattigdom og en deres ejendomme overgået stormvind, fik 1684 eftergivet restancer af Hannæs bispegård, som hans hustrus slægt havde givet hans umyndige børn, da hans eget gods var ham frataget af hans forældres kreditorer.	Lange, Niels Gundersen (I99506)
3494	til Krogsgaard og Sneumgaard (Skads H.), kom 1609 til sin Broder i Danmark og fik Tjeneste hos Hofmarskal Ditlev Rantzau, uddannedes dels i Danmark, dels i England, Frankrig og Italien, særlig i Ridekunst, 1619 kgl. Berider og Lærer hos den udvalgte Prins, 1621?31 Hofjunker og Stald-mester, ledsagede under Felttoget i Tyskland Kong Christian IV. og reddede dennes Liv i Slaget ved Lutter am Barenberg, idet han overlod Kongen sin Hest, da dennes var skudt, 1627 Ritmester ved Hoffanen, 1628 Hofmarskal, 1631 Lensmand paa Korsør og Antvorskov samt Sæbygaard, som han dog atter mistede 1646, var 1634 Generalmarskal ved Tronfølgerens Bryllup, 1645 Landkommissær i Sjælland, 1648 Ridder, kaldes 1653 forhenværende Overskænk.	Rothkirck, Wentzel Krogsgård (I80661)
3495	til Lystrup, købte 1740 Jomfruens Egede, solgte det 1751 videre til svigersønnen, kancelliråd Thomas Holmsted Hielmskiold. Er ikke noteret i DAA 1919:463 med broderen, men sammenhængen fremgår af Fredericia Købstad Skifteuddrag 1682 - 1780 nr. 869: Christoffer Poul Beenfeldt, præsident i Fredericia. 19.12.1759, fol.688B. A: 1) bror Herman Frederik Beenfeldt til Lammehave på Fyn 2) søster Magdalene Cathrine Beenfeldt på [Jomfruens] Egede på Sjælland 3) bror Claus Bendix Beenfeldt, død. 2B: a Anne Vilhelmine Beenfeldt g.m. Niels Rosenkrantz von Holstein til Lystrup på Sjælland b Kirstine Ulrikke Beenfeldt g.m. Thomas Holmsted [Hielmskiold] til [Jomfruens] Egede på Sjælland. Jfr. http://www.brejl.dk/fredericia.htm	Beenfeldt, Claus Bendix (I27978)
3496	til Nakkebølle (Salling H.), kom 1692 paa Ridderakademiet, 1695 Fænrik ved Kronprinsens Reg., 1696 Sekondløjtnant, 1699 sat paa Ventepenge med Kaptajns Karakter for at rejse udenlands, stod 1700 á la suite, 1706 Justitsraad, Skoleherre paa Herlufsholm, men fradømtes denne Stilling 1727, da han ej ville aflægge Regnskab, 1722 Etatsraad, landflygtig, fik Pardon og Slægten sendte ham gentagende Penge til Hjemrejsen, men han kom ikke, hvorimod han sluttelig skal være gaaet over til Katolicismen. Børge T. til Nakkebølle (S. 423) ejede ogsaa Lykkesholm (Vinding H.), Rødkilde (Salling H.) og Lyngholm (Hassing H.).	Trolle, Børge (I60447)
3497	til Nebel Hillerslev H. (-1542- -1546) (Vester Vandet S., Hillerslev H.) og Kølbygård (Hunstrup S., Hillerslev H.) - død 5. maj 1550, begr. i Vester Vandet K. (ligsten). - Nævnes 1523 (3. jan.) som ejer af en gård i Vesløs hvoraf pantet var overdraget til Predbjørn Podebusk, repræsenterede 1532 (og atter 1542) sig selv og sine søskende i striden om anparter i Sostrup mod fru Kirstine i Tandrup og Jens Hvas, hvor sidstnævnte tillige havde borttaget breve tilhørende Anders Munks arvinger fra gråbrødreklosteret i Randers, beseglede 1536 rigsdagsrecessen, nævnes 1539 s.m. andre i en sag mellem sin svigerfar og Gabriel Gyldenstierne vedr. Volstrups jord (Hornum H), 1546 sagsøgt af fru Anne Tygesdatter Seefeld for Klitmøller (Vester Vandet S.), sandsynligvis ham (»Kieldt Krasse«) der 1549 (11. juni) vidnede på Års herredsting.	Krabbe, Kield Mikkelsen (I109467)
3498	til Nørager (1858), Conradineslyst (1876), Ågård (1858-1865), Helsingegård (1858-), Søgård (1858-) og Smidstrupgård (-1856-1858-) (Hørsholm S., Lynge-Kronborg H.) -, 1848 (3. jan.-16. juli) attaché i Stockholm, 1848 (17. juli)-1850 (3.febr.) attaché i Paris, 1850 (4. juni, fra l.maj s.å.)-1856 (4. jan., fra 31. dec. 1855) legationssekr. i Skt. Petersborg, 1856 (1. jan.) kammerherre, oprettede 1874 (8. maj) Besidderen af Nørager Ernst Greve af Moltke og Hustrus Pengefideikommis, indrettede 1866 et gravsted m. åbent kapel for slægten på Reerslev Kgd., var o. 1885 form. for bestyr, for Den danske Diakonissestiftelse, R.St.A.2. (1852), R (6. okt. 1853), D.M. (8. april 1882), K2 (8. april 1888), K1 (27. april 1893).	Moltke, Greve Adam Georg Ernst Heinrich (I61799)
3499	til Nørager (1908) og Conradineslyst (1908) samt besidder af det Moltke-Nøragerske Pengefideikommis (1896) -, 1877 student fra Roskilde Latinskole, 1877-1878 landvæsenselev på Hofmansgave og 1878-1879 på Gjeddesdal, 1879-1880 læst på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Kbh., 1881 (maj) menig ved Den kgl. Livgarde, 1883 sekondløjtn., s.å.-1908 forpagter af Conradineslyst og 1890-1908 af Nørager, 1892-1901 medl. af Sæby-Hallensten sogneråd, form. for Den conservative Klub for Holbæks 3. Kreds, stillede 1894 op til Folketinget, men blev ikke valgt, i 1890'erne form. for Den samvirkende Kvægavlsforening i Holbæk Amt, form. for Holbæk Amts Økonomiske Selskabs Dyrskueudvalg, 1897-1927- landvæsenskommissær, 1899 hofjægermester, R* (29.sept. 1927). Begravelsen blev forrettet af forhenværende slotspræst Viggo Moltke, Fredensborg.	Moltke, Greve Otto Joachim Adam (I102304)
3500	til Nøragergaard (Gislum H.) (1612-40) og Faarevejle (Langelands Nr. H.) (-1648-) -, f. 1609 paa Arensborg, død pludselig 13 Sept. 1666 i Passy ved Paris. - 1620-26 i Huset hos Magister Christen Jensen (Vejle) først i Odense, senere i Vejle, 1626-29 paa Sorø Akademi, berejste England (1629, 4 Sept. immatr. i Oxford), Holland, Frankrig og Tyskland, 1632 Hofjunker, s. A. atter udenlands til Italien og Spanien, 1635 tilbage til Danmark, 1636 Gesandt til Wismar, s. A. (20 Okt.) Hofmester hos Grev Valdemar Christian, hvem han 1637-39 ledsagede til Holland, Frankrig, Italien og England, 1639 (20 Dec.) forlenet med Tranekær, 1640 (18 Maj) med Bahus, s. A. (Maj) DRR, 1640 (3 Juli)-41 Gesandt til Spanien, 1642 Statholder i Norge og (6 Febr.) Lensmand paa Akershus, fik under Krigen med Sverige 1644 Generaldirektionen over den norske Milits og virkede især for større norsk Uafhængighed, fik 1647 Akershus kvit og frit og erhvervede store norske Godsbesiddelser, 1648 Ridder, 1651 afskediget fra sine norske Stillinger og fra Rigsraadet, anklaget for Underslæb; opholdt sig i de følgende Aar i Tyskland i trange Kaar paa Grund af sin store Gæld, 1654-55 i England, fik 1655 Titel af spansk General af Artilleriet, kom 1657 og 1658 tilbage til Danmark, faldt i svensk Fangenskab og søgte forgæves at mægle mellem Danmark og Sverige, hvorved han kom i Unaade begge Steder; deltog 1660 i Fredsforhandlingerne først fra svensk og senere fra dansk Side og havde en væsentlig Andel i Fredsslutningen, s. A. (2 Juni) sendt til Stockholm for at forhandle om Bornholms Tilbagegiveise; medvirkende ved Suverænitetens Indførelse, 1660 (26 Okt.) Rigens Skatmester og Præses i Skatkammerkollegiet, Rigsraad og Medlem af Statskollegiet og Højesteret, 1662 (Maj) Patent paa et forbedret Vaaben, s. A. Gesandt til England, Frankrig og Holland, 1663 (April) fransk Greve, 1664 tilbage til Danmark, 1665 paany i Sendelse til Holland, England og Frankrig.	Sehested, Hannibal (I23473)

Mit slægtsforskingsprojekt.

Notater