Notater:

til Baroniet Marselisborg (1719—), Rixdorf (1719—1722), Schönweide (1719—1726), Lundegaard (1722—27), Engelsholm, Tørrild H. (1730—1755), født 1 Nov. 1703 paa Assendrup, opholdt sig fra sit 9. Aar i England, studerede dér Søvæsen og Skibsbyggeri i 7 Aar og rejste efter et kort Ophold i Paris til Holland, blev 1719 Kammerherre, arvede s. A. efter sin Farbroder Baroniet Marselisborg, kom 1721 hjem, blev 11 Okt. 1723 hvid Ridder (Symbolum: »Nec temere, nec timide«), 29 Nov. 1723 Ritmesteter ved 1. jydske nat. Rytteregiment, solgte, efter at have udkøbt sine Søskende, 1726 Schonweide til General Wolf Heinrich v. Baudissin, solgte 1727 sin Part i Lundegaard til Broderen og blev 9 Juni 1727 Kompagnichef ved Garden til Fods, men fik 9 Aug. 1728 simpel Afsked, da han udtalte Ønsket om nogen Frihed for at kunne varetage Formynderskabet for Brodersønnen, opholdt sig derefter paa Hovedgaarden Engelsholm (fik 28 Dec. 1730 Skøde herpaa af Fru Henrikke Sophie Bille sal. Kapt. Jørgen Brahes) og satte betydelige Midler ind paa at forskønne den. smukke Hovedbygning, men skødede 11 Juni 1732 Qaarden til Kommerceraad Gert Hansen de Lichtenberg, var 11 Okt. 1729 bleven Geheimeraad, søgte efter Frederik IV.s Død paany Statstjjeneste, blev i Dec. 1730 Tilforordnet i Højesteret og Hofretten og 12 Dec. 1731 Deputeret i Søetatens Generalkommissariat, fik 26 Marts 1735 Ledelsen af Marinens Anliggender, 7 Maj s. A. Decharge som Tilforordnet i Hofretten, forundtes af Kongegen ved Skøde af 4 Aug. 1735 for sig og Hustru Hovedgaarden Juellinge paa Livstid, udnævntes 23 Nov. s. A. til Oversekretær for Søetaten, var fra 5 Dec. s. A. til 13 Marts 1739 Præses i General-Landøkonomi- og Kommerce-Kollegiet, fik 25 Okt. 1736 forøget Magtstilling som »Intendant de Marine«, blev 28 Nov. 1738 Geheimekonferensraad, 14 Maj 1739 dekoreret med de l'union parfaite, fik 16 Sept. s. A. som Intendant de Marine overdraget selvstændigt at forestaa Indretningen og Driften af Havnene udenfor Kbhvrt., 20 Nov. s. A. Kommando og Honnør som General-Admiral-Lieutenant, kom 30 Marts 1742 tillige i Spidsen for Havnekommissionen i Kbhvn., udnævntes 17 Juni 1743 til General-Admiral-Lieutenant og 4 Febr. 1746 til Præses i General-Landets Havnekommission, lod trods store Vanskeligheder bygge en Dok, der blev indviet 26 Maj 1739 af Kongen, fik 1740 approberet et Forslag om at anlægge en Kanal imellem Sjælland og Amager for at lægge Øresundsfarten igennem Kbhvn. med en aarlig Bevilling af 100,000 Rdl. i 13 Aar, dog ikke gennemført paa Grund af Krigsudsigterne i det følgende Aar; lod uddybe Flaadens Leje og Kbhvn.s Havn, opføre de vigtigste, endnu eksisterende Arsenalbygninger, forhøjede Krigsskibenes Antal, sikrrede deres Ekvipering, indførte et nyt Indrulleringssystem, forbedrede Befalingsmændenes Uddannelse; fik som Paaskønnelse Kong Christian VI's Portræt, indfattet i Brillanter, at bære paa Brystet, blev 18 Nov. 1746 afskediget i Naade fra alle sine Statsstillinger, levede i nogle Aar i Altona, vendte saa tilbage til Søllerødgaard (Skøde 1 Aug. 1740), lod opføre en prægtig Hovedbygning, Søllerød Slot, og bygge et Kapel, der blev indviet 1745; ved Kong Frederik V's Kroning blaa Ridder og ffik tilsendt som en Naadesbevisning de Insignier, som Christian VI personlig havde baaret, solgte med Kongens Billigelse i 1750 Juellinge til Grev Adam Gottlob Moltke og 1755 Søllerød Slot til Baron Frederik Ludvig Dehn og tog Ophold i Aarhus for at være i Nærheden af Marselisborg, der manglede en passende Hovedbygning; udnævntes 23 Sept. 1760 til Overhofmester ved Sorø ridderlige Akademi og fra 29 s. M.. til Amtmand over Sorø og Ringsted Amter, men blev efter sine vedholdende Klager o over Akademiets slette, økonomiske Forhold 9 Nov. 1764 afskediget fra begge sine Stillinger; efter Tronskiftet 1 Aug. 1766 udnævnt til Geheimeraad i Conseillet, »maa fra 25 Aug. s. A. paatage sig Administrationen af Marinens Anliggender, som det ham tidligere har været betroet og være Overkrigssekretær ved Søetaten, Surintendant de Marine- og Statsminister«, anlagde til Forsvar for Inderrheden 1767 »Lynetten«, men blev efter et Forsøg paa at styrte J. H. E. Bernstorff 27 Okt. 1767 dimitteret fra sine Charger, »maa fremdeles nyde de 7000 Rdl., han har haft ved Søetaten, men skal inden 3 Solemærker forlade Kbhvn. og begive sig til Marselisborg eller Aarhus, hvor han skal opholde sig«.
Gift 31 Juli 1724 formentlig paa Wedellsborg m. Dorothea Comtesse Wedell.

Friedrich blev gift med Dorothea Komtesse Wedell-Wedellsborg den 31 jul. 1724 i Wedellsborg, Husby, Vends, Odense, Denmark. Dorothea (datter af Lensgreve Hannibal Wedell-Wedellsborg og Anna Catharine Banner) blev født i 1706; døde den 20 jan. 1760. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1747 Dame de l'Union parfaite

Notater:

til grevskabet Wedellsborg (1706), Søndergårde (1706) og Rugård (1706), Rejste i sin ungdom udenlands. 1694 (16. april) envoyé extraord. i Wien. Faderen måtte 1699 (1. jan.) optage et lån for at betale for hans frigivelse fra et fængsel i Rom. S.å. (31. juli) kammerherre. S. å. (21. nov.) viceamtmand med ekspektance på Assens og Hindsgavl amter. Ved testamente af 21. okt. 1699 forlenede faderen ham med Rugård »ad dies vitæ«. 1701 (4. okt.) amtmand over Assens og Hindsgavl amter. Forsøgte 1702 at forhindre faderens andet ægteskab ved nedlæggelse af forbud overfor sognepræsten, førte efter faderens død 1706 proces mod stedmoderen ved Højesteret. 1705 (11. maj) hvid ridder (symbolum: »In Deo et Rege tutamen meum«). 1708 fik han kgl. tilladelse til at pantsætte Rugård, men døde inden dette skete.

Hannibal blev gift med Anna Catharine Banner i 1699. Anna blev født i 1681 i Torup, Strø, Frederiksborg, Denmark; døde i dec. 1739 i Husby, Vends, Odense, Denmark; blev begravet i Husby, Vends, Odense, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

til Rugaard, Skovby H. (- 1718)

Notater:

Wedel, holstensk uradelsslægt, der kendes fra 1200-t. Brødrene kammerherre Wilhelm Frederik lensgreve Wedel (1640-1706) og feltmarskal Gustav Wilhelm lensgreve Wedel (1641-1717) kom til Danmark hhv. ca. 1660 og 1677. Førstnævnte ophøjedes til dansk greve i 1672 og oprettede grevskabet Wedellsborg; hans bror blev ophøjet til dansk greve i 1684 og oprettede grevskabet Jarlsberg i Norge. En efterkommer i Wedellsborg-linjen, Joachim baron Wedell til Svenstrup (1862-1926), fik i 1893 bevilling til navnet Wedell-Neergaard.

Både i Danmark og i Norge lever slægten endnu; begge steder har dens medlemmer især i 1700- og 1800-t. været knyttet til hæren og centraladministrationen. Se også Vedel.

Wedellsborg er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1295 og kaldt Husbygaard. Senere kaldt Iversnæs fra 1350 til 1672. Grevskabet Wedellsborg er oprettet i 1672 af rigsfriherre Wilhelm Friedrich von Wedell fra Stormarn i Tyskland. Gården ligger i Husby Sogn, Middelfart Kommune. Hovedbygningen er opført i 1500 og er stærkt ombygget i 1706 og 1920.

I 2006 foretoges for første gang arkæologiske udgravninger på det middelalderlige voldsted, som Wedellsborgs hovedbygninger ligger på. Undersøgelsen foran hovedbygningen påviste et ukendt stykke af voldgraven i to faser. Den ældste voldgrav var af ca. 3,6 m bredde og antages at være fra det ældste Iversnæs. Senere - fra senmiddelalder - etableres imidlertid en ny og kraftigere voldgrav, hvori blev fundet nedrammede egepæle og fletværk. Førstnævnte kan have båret en bro, mens sidstnævnte har holdt på voldgravens materialer.

I hovedbygningen findes en lur fra bronzealder. Der er ikke offentlig adgang til hovedbygningsområdet.

Wedellsborg Gods er på 3519,4 hektar med Billeskov, Sparretorn, Tybrind, Risbro, Torbenhøj og 6 små gårde.

[redigér] Ejere af Wedellsborg
(1295-1330) Niels Hamundsen Litle
(1330-1350) Anders Pedersen Stygge
(1350-1390) Nicolaus Krummedige / Lyder Krummedige
(1390-1418) Berneke Skinkel
(1418-1449) Otto Bernekesen Skinkel
(1449) Hilleborg Ottosdatter Skinkel gift Gyldenstierne
(1449-1468) Knud Henriksen Gyldenstierne
(1468-1517) Henrik Knudsen Gyldenstierne
(1517-1540) Karen Bentsdatter Bille gift Gyldenstierne
(1540-1562) Mogens Henriksen Gyldenstierne / Knud Henriksen Gyldenstierne / Christopher Henriksen Gyldenstierne
(1562-1604) Henrik Christophersen Gyldenstierne
(1604-1610) Gabriel Christophersen Gyldenstierne
(1610-1622) Niels Henriksen Gyldenstierne
(1622-1642) Hans Johansen Lindenov
(1642-1659) Hans Hansen Lindenov
(1659-1664) Elisabeth Augusta Munk gift Lindenov
(1664) Christian Urne
(1664-1666) Hannibal Sehested
(1666) Christiane Sophie Hannibalsdatter Sehested gift von Wedell
(1666-1706) Wilhelm Friedrich lensgreve Wedell
(1706-1708) Hannibal lensgreve Wedell
(1708-1725) Anne Catharine Christiansdatter Banner gift Wedell
(1725-1757) Christian Gustav lensgreve Wedell
(1757-1766) Hannibal lensgreve Wedell
(1766-1817) Ludvig Frederik lensgreve Wedell
(1817-1828) Hannibal Wilhelm lensgreve Wedell
(1828-1882) Karl Wilhelm Adam Sigismund lensgreve Wedell
(1882-1883) Julius Wilhelm Georg Ferdinand lensgreve Wedell
(1883-1920) Wilhelm Carl Joachim Ove Casper Bendt lensgreve Wedell
(1920-1959) Julius Carl Hannibal lensgreve Wedell
(1959-1982) Charles Bendt Mogens Tido lensgreve Wedell
(1982-) Bendt Hannibal Tido lensgreve Wedell
Koordinater: 55° 22' 2,43? N, 9° 49' 12,45? Ø
[redigér] Eksterne henvisninger
Wedellsborg Gods
De 5 Gårde
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Wedellsborg"
Kategorier: Herregårde i Odense Amt | Fredede slotte og herregårde i Danmark
Wedel, holstensk uradelsslægt, der kendes fra 1200-t. Brødrene kammerherre Wilhelm Frederik lensgreve Wedel (1640-1706) og feltmarskal Gustav Wilhelm lensgreve Wedel (1641-1717) kom til Danmark hhv. ca. 1660 og 1677. Førstnævnte ophøjedes til dansk greve i 1672 og oprettede grevskabet Wedellsborg; hans bror blev ophøjet til dansk greve i 1684 og oprettede grevskabet Jarlsberg i Norge. En efterkommer i Wedellsborg-linjen, Joachim baron Wedell til Svenstrup (1862-1926), fik i 1893 bevilling til navnet Wedell-Neergaard.

Både i Danmark og i Norge lever slægten endnu; begge steder har dens medlemmer især i 1700- og 1800-t. været knyttet til hæren og centraladministrationen. Se også Vedel.

Wilhelm blev gift med Christiane Sophie Sehested i 1659 i Invernaes, Husby, Odense, Denmark. Christiane (datter af Hannibal Sehested og Leonora Christine Countess Schleswig, datter af Hannibal Sehested og Christiane Christiansen) blev født i 1644 i Ivernaes, Aarhus, Denmark; døde i 1693; blev begravet i 1693 i Husby, Vends, Odense, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]